For nylig blev vi officielt seks millioner danskere. Det burde give anledning til refleksion over, hvordan vi vokser som samfund – ikke kun i antal, men i fællesskab, ansvar og forståelse. I lyset af indvandringens store rolle bliver denne milepæl dog i nogle kredse brugt som bevis på, at noget er galt. At Danmark er ved at miste sig selv, og at ’de andre’ er blevet for mange. Debatten om indvandring og befolkningstal flyder over med forestillinger om ’etnisk udskiftning’ – et begreb, der ikke alene er historieløst og konspiratorisk, men som også dækker over en voksende angst for det anderledes, det mørkere, det fremmede.
Blandt grupper på højrefløjen har teorien om den store udskiftning de seneste år fået vind i sejlene. Især efter det er blevet peget på, at etniske danskere i 2100 vil være en minoritet. Men hvad i alverden er en dansker egentlig? Sendte vi alle sammen en dna-test ind til MyHeritage tror jeg hurtigt, at fundamentet for den nyere tids eugenik ville smuldre.
