Debatindlæg afEmil Samaras Eriksen

Kommunalbestyrelsesmedlem på Frederiksberg, Enhedslisten

Som sæddonor skal man ikke kunne fralægge sig ansvaret for sine handlinger.

Sæddonor: Jeg står klar med åbne ører til at modtage telefonopkald fra mine donorbørn

Lyt til artiklen

Som ungt menneske ønsker man penge, så man kan begynde at forsørge sig selv. Man sælger sin arbejdskraft på cafeer, i supermarkeder, som madbud. Nogle af os gjorde vores krop til et instrument for penge på anden vis: Vi blev sæddonorer.

Sådan er kapitalismen. Med den aftale, du indgår som donor, er man bedre sikret end i de fleste jobs, jeg har stået i: Hos donorfirmaerne skriver man under på en kontrakt, og man taler om konsekvenserne. Man er som udgangspunkt garanteret både betænkningstid, sundhedstjek og lidt at leve for. Man ved altså, hvad man får, og når man står i det lukkede rum, er man ganske klar over, hvilken aftale man har indgået.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her