I vor tid står frisindet under pres – og mærkeligt nok ofte fra dem, der hævder at være dets vogtere. For det er, som om tolerance i dag primært handler om at tolerere dem, man i forvejen er enig med.
Tag bare Politiken. Siden avisens grundlæggelse har den været nært forbundet med det moderne gennembrud. Men hvor dens udbreder, kulturkritikeren Georg Brandes (1842-1927), var i opposition til, hvad han så som religiøst mørke, forstokkethed, overtro og dogmatisme, har Politiken i mødet med vor tids religiøse mørke – islam – underligt nok valgt en anden færd – og dermed svigtet det nordiske frisind, som netop blev formet i opposition til religiøs tvang og ensretning.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


