I vor tid står frisindet under pres – og mærkeligt nok ofte fra dem, der hævder at være dets vogtere. For det er, som om tolerance i dag primært handler om at tolerere dem, man i forvejen er enig med.

Tag bare Politiken. Siden avisens grundlæggelse har den været nært forbundet med det moderne gennembrud. Men hvor dens udbreder, kulturkritikeren Georg Brandes (1842-1927), var i opposition til, hvad han så som religiøst mørke, forstokkethed, overtro og dogmatisme, har Politiken i mødet med vor tids religiøse mørke – islam – underligt nok valgt en anden færd – og dermed svigtet det nordiske frisind, som netop blev formet i opposition til religiøs tvang og ensretning.