Jeg husker præcis, hvornår jeg sagde helt stop. Det var en tidlig morgen i februar 2023 på Amager. Jeg havde fået nok, og jeg vidste pludselig, hvad jeg måtte gøre. Jeg sendte den opsigelse, som jeg i ugevis havde formuleret i tankerne. Jeg opsagde min stilling som ph.d.-studerende og lagde så en plan for at flytte tilbage til Lolland, hvor jeg er opvokset.

I 2019 var jeg gået i gang med et ph.d.-studie som en del af et større forskningsprojekt, der handlede om, hvordan almindelige mennesker hjælper i krisesituationer i Tanzania. Det var en oplagt fortsættelse af min kandidatgrad på Afrika-studier og godt 15 års arbejde i Østafrika. Jeg havde først arbejdet som udviklingsarbejder for Mellemfolkeligt Samvirke, senere fået et arbejdsliv som selvstændig til at fungere som pendlende mellem Dar es Salaam, Nairobi, Kampala, Juba og Amager. I Tanzania havde jeg arbejdet tæt med et parlamentsmedlem, så tæt at jeg var vidne til samtalerne under tilblivelsen af et nyt parti i hans dagligstue; i Sydsudan blev jeg evakueret ud af Juba fra arbejdet med en radiostation, da en konflikt brød ud; i Kenya trænede jeg unge i fattige bydele i Nairobi i at få politikere i tale; i Norduganda arbejdede jeg med lokalradioer om nyhedsproduktion på mobiltelefonen for at nå fjerntliggende sydsudanesiske flygtningebyer.