En julimorgen i 2023 sad jeg på terrassen i min fars kollektiv: »Jeg tror sgu, at jeg vil være lærer«. Det kom som sendt fra himlen! En ledestjerne. En ny retning. 34 år gammel og klar til at vende skuden radikalt! At være lærer havde længe været en drøm for mig – livet med børnene, konstant læring, dannelse, kolleger og den dybe meningsfuldhed var noget, jeg længtes efter.
Jeg spoler lige tilbage til 2017, hvor jeg fik min cand.mag. i afrikanske studier fra Københavns Universitet, og udsigten til job var mikroskopisk. Så jeg kastede mig ud i det private erhvervsliv. Direkte ind i det, der skulle blive til et 6-7 år langt giftigt forhold med HR og rekruttering. Det var hårdt, ensformigt og en total dødssejler for mig. Jeg tog hurtigt meget på, lukkede mig inde i mig selv og forsøgte konstant at overbevise mine nærmeste om, at det der med at rekruttere lige var noget for mig. Det blev en stor fed løgn. Og en af dem, der er virkelig svær at slippe ud af. Jeg arbejdede 50-60 timer om ugen, som om verden ville bryde sammen, hvis jeg ikke fik ansat 20 kundeservicemedarbejdere på en uge eller ikke fik ansat en konsulent til at lave HR-systemer. Der var intet indhold – ingen ånd – absolut ingen mening med det. For mig i hvert fald.
