Når vi taler om Gaza, bruger vi ord som ’konflikt’, ’sammenstød’ og ’gidseltagning’. Men når hospitaler bombes, børn sulter, og hele familier udslettes, så er det ikke en konflikt. Så hvad får os til at beskrive det sådan?
Tekstforfatter:Jeg er præget af strukturel racisme, og det er du sikkert også
Lyt til artiklen
Henter...
Da jeg var teenager, boede jeg tæt på asylcenteret i Randers. Det er for længst revet ned. Nu er der ældreboliger, hvor der engang var familier fra Balkan. De var flygtet fra krigen i Bosnien og Hercegovina i midten af 90’erne. Jeg vidste ikke noget om krigen, jeg var 14 år gammel, men min storesøster og jeg blev venner med flere af børnene, der boede der.
Vi cyklede forbi, hang ud på bænkene foran bygningen, gik med dem i kiosken. Jeg husker de høje lyde, de fremmede lugte. De små værelser – 20 m2 til en familie på seks. Køjesengene. Fællesrummets sorte lædersofaer, 2Pac og Snoop Dog i højtalerne.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
