Verden er blevet et farligere sted, og selvfølgelig får det én til at besinde sig på det, som vi har taget for givet og holder af i vores grønne hjørne af havet: Åh, Danmark. Vi kan være lige så forskellige, som det skal være, og måske er det netop det, vi er fælles om: at kunne leve vores talte dage i tryghed og gensidig anerkendelse og tillid.
For min del er det at spise en schnitzel og pandekager med is med mine piger på Toldbod Bodega, hvor den yngste får et sugerør og drikker direkte af sovseskålen, og søndag i haveforeningen, når Laura aser og maser og studser æbletræet med et ørnenæb, mens hendes uduelige kæreste sidder med en sjus og kigger på uden at være til nogen nytte i nyttehaven.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
