Jeg har undervist gymnasieelever i mange år efterhånden, og jeg har altid forsøgt at møde dem med varme, nysgerrighed og respekt. Men noget har ændret sig. I dag oplever jeg oftere, at eleverne kommer i gymnasiet uden en egentlig lyst til at lære. De er søde, sjove og sociale – men det faglige engagement er blevet sværere at få øje på. Det virker en smule, som om gymnasiet for mange er blevet et sted, man skal være, snarere end et sted, hvor man vil lære.
Jeg har ikke en færdig forklaring, men jeg har gjort mig nogle erfaringer og overvejelser, som jeg gerne vil dele. Måske kan det inspirere andre – eller give anledning til samtale og uenighed.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
