Foto: Claus Nørregaard/POLITIKEN

Som tidligere vicekansler har jeg set, hvordan hybridangreb skaber usikkerhed i selv de stærkeste demokratier. Europa må handle beslutsomt, før vores sårbarhed udnyttes endnu mere.

Tidligere tysk vicekansler: Vi burde have gjort mere for at standse Putin

Foto: Claus Nørregaard/POLITIKEN
Lyt til artiklen

Droner over København. Droner over Norge. Droner over Tyskland. Russiske droner i polsk luftrum. Missilbevæbnede russiske kampfly i Natos luftrum i næsten et kvarter. I september fik offentligheden et klart indblik i det, som i årevis har været velkendt blandt mange, der beskæftiger sig med sikkerhedspolitik: Europa og Nato-landene er udsat for konstante angreb – og mange spor fører til Rusland.

Den massive stigning i antallet af episoder i de seneste måneder har omsider givet de såkaldte hybridangreb den offentlige opmærksomhed, som de fortjener. Ruslands sikkerheds- og militærstrateger har i et årti arbejdet på at udnytte ikke-militære redskaber til at opnå deres strategiske mål. Østeuropæiske og baltiske lande samt Balkanlandene har længe kendt denne form for destabilisering, men efter angrebskrigen mod Ukraine er denne type operationer nu nået til hjertet af Europa – med utallige angreb på infrastruktur, påvirkningskampagner og destabiliseringsforsøg.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her