Da årets nobelpris i økonomi gik til Joel Mokyr, Philippe Aghion og Peter Howitt, scrollede de fleste nok forbi nyheden som en del af strømmen af inflationstal og valgslogans.
Men inden vi lukker døren til den økonomiske idéhistorie og vender tilbage til kommunalvalgkampens småfornøjelige diskussioner om cykelstier og bymidteplaner, burde vi stoppe op og spørge: Hvad betyder det egentlig, at prisen i år gik til forskning, der handler om innovationsdreven vækst og såkaldt skabende ødelæggelse?
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

