En tilsyneladende uskyldig notifikation popper op på skærmen med ordene »ny begivenhed« – det første varsel om dårligt nyt for mig som partner til en mand i forsvaret. Det handler nemlig sjældent om fredagsøl med kammeraterne eller børnefødselsdag i weekenden, som i sig selv kan være slemt nok. Nej, der er tale om ugelange kurser eller øvelser, som alt for ofte ender med at slå luften ud af det i forvejen iltfattige småbørnsliv.
For nylig kunne man læse Esben Thorseths indlæg i Politiken ’Forsvaret er stadig indrettet til en verden, hvor far dikterer hverdagen’ (Pol. 6.11.) om de utidssvarende kår, som særligt unge officerer og deres familier skal indordne sig under.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

