Debatindlæg afTom Kampman

Forfatter

Vores byplanlægning hænger fast i 1990’ernes logik, om at flere butikker skaber mere liv. I dag må vi gentænke, hvad en by overhovedet er for en størrelse.

Tre ting går igen, når jeg snakker med dem, der forsøger at skabe liv i tomme butikslokaler

Lyt til artiklen

Når jeg går en tur gennem Stengade eller Stjernegade i Helsingør en helt almindelig hverdag, kan jeg ikke undgå at bemærke dem: De mørklagte butiksvinduer, de støvede lokaler og ’til leje’-skilte, der har hængt der så længe, at de nærmest er blevet en del af facaden. Selv i en by, der ellers lever højt på kultur, historie og turisme, står de tomme lokaler som en øjebæ – synlige ar i gadebilledet, der minder os om, at noget grundlæggende er ved at ændre sig.

Det samme billede gentager sig i mange danske byer, også i København, hvor selv sidegader tæt på Strøget kæmper med en voksende række af lukkede butikker. Og selv om udviklingen er velkendt – internethandel, butikscentre, ændrede forbrugsmønstre – er konsekvensen lige håndgribelig hver gang: en bymidte, der mister sit liv, sin identitet og sit naturlige flow af mennesker.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her