Når debatten om kolonihaver blusser op, er det ofte med en nostalgisk undertone: de små huse med flagstænger og staudebede skal bevares som levende museer, små lommer af ’det gamle Danmark’. Men måske er det netop problemet. For hvad er egentlig mest gammeldags: at lade kolonihaver stå tomme halve året – eller at se dem som en del af en ny boligkultur, hvor folk vælger at bo småt, grønt og hele året?
Min farfar gav i 1956, hvad der svarede til en almindelig arbejders årsløn, for en bar kolonihavegrund. Det var ikke en bagatel. Det var en investering. Han sparede op til materialer og fik bygget et lille hus. At lade som om kolonihaver aldrig har haft reel økonomisk værdi, er at omskrive historien.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


