Debatindlæg afThomas Møller

Kandidat til kommunalbestyrelsen for SF Hvidovre og formand for haveforeningen HF Dahlia

Kolonihaverne skal ikke være frilandsmuseer, men en del af fremtidens boligudvikling. Med frivillighed og klare lokalplaner kan misbrug undgås – samtidig med at kolonihaverne får lov at udvikle sig.

Kolonihaverne kan blive storbyens svar på tiny house-bevægelsen

Lyt til artiklen

Når debatten om kolonihaver blusser op, er det ofte med en nostalgisk undertone: de små huse med flagstænger og staudebede skal bevares som levende museer, små lommer af ’det gamle Danmark’. Men måske er det netop problemet. For hvad er egentlig mest gammeldags: at lade kolonihaver stå tomme halve året – eller at se dem som en del af en ny boligkultur, hvor folk vælger at bo småt, grønt og hele året?

Min farfar gav i 1956, hvad der svarede til en almindelig arbejders årsløn, for en bar kolonihavegrund. Det var ikke en bagatel. Det var en investering. Han sparede op til materialer og fik bygget et lille hus. At lade som om kolonihaver aldrig har haft reel økonomisk værdi, er at omskrive historien.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her