Lyt til artiklen
Jeg elsker at være alene. Da jeg flyttede fra Nørrebro til Falster for halvandet år siden, var jeg ikke fuldt ud bevidst om, hvor meget jeg havde brug for alenetid, men det er blevet mere og mere tydeligt.
Jeg bor fem minutter fra en bøgeskov, der går helt ud til en magisk sandstrand med et uendeligt kig ud over Østersøen. En næsten hemmelig del af Falsters nordøstlige kyst, som kun de lokale besøger. Her kan man ikke høre andet end vind og hav, og der er lige så stor sandsynlighed for at se en rovfugl eller et dådyr, som der er for at møde et andet menneske. Jeg har ikke ord for, hvad den form for alenethed har gjort for min trivsel som menneske.
