Fra jeg var helt lille, har USA og alt det, den amerikanske drøm repræsenterer, haft en stærk tiltrækningskraft på mig og virket som en evig inspirationskilde. Jeg husker, hvor begejstret jeg var for gåpåmodet og fandenivoldskheden i børnefilm som ’Space Jam’med Michael Jordan, og hvordan jeg tidligt beundrede Julia Roberts’ evne til at være autentisk og gå efter sine drømme i ’Pretty Woman’.
Jeg er dansker med iranske rødder, men jeg har altid følt, at USA har været en slags tredje hjemland for mig. Netop derfor følger jeg i disse dage med i nyhedsstrømmen om den amerikanske præsidents voldsomme og stigende beslutsomhed til at gribe militært ind i omverdenen med en stor portion ængstelighed og bekymring. Begge mine egentlige hjemlande, Danmark og Iran, ser ud til at stå for skud, og det skræmmer mig, selv om jeg selv langtfra er begejstret for det iranske præstestyres hårdhændede greb om magten i Iran.
