Da Bellahøjhusene blev bygget, var de velfærdssamfundets visionære vartegn. I dag er verden mere ængstelig, mere præget af pessimisme. Men det gør ikke behovet for at bevare de historiske huse mindre. Dette er ikke kun et forsvar for mit barndomshjem. Det er først og fremmest et opråb til politikerne.
I de funklende og glimtende højhuse var vi små fremtidsmennesker. Nu vil de rive dem ned
Politikens litteraturedaktør Jes Stein Pedersen foran højhusene på Bellahøj, hvor han voksede op. Privatfoto
Lyt til artiklenLæst op af Jes Stein Pedersen
16:19
Henter...
Nogle kaldte dem Københavns Manhattan, andre kaldte dem Grødslottene, fordi man dengang da mindst måtte spise grød et par gange om ugen for at have råd til at bo der. Det gjorde vi ikke, men det er rigtigt, at det var et meget cool sted at bo.
’Gør gode tider bedre’, lød Socialdemokratiets og statsminister Viggo Kampmann parole i 1960. Mine unge forældre, som kom fra almene boliger i København NV, tog ham på ordet. De faldt pladask for den fejende flotte udmøntning oppe på Københavns højeste bakkedrag af Le Corbusiers vision om, hvordan almindelige storbymennesker kunne bo: Bellahøj, de første højhuse i Danmark.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
