Hver lørdag formiddag sætter jeg mig på en stol i en kreds af mennesker. Lokalerne er gamle og slidte, linoleumsgulvet har set bedre dage. Nogle i kredsen er nye. De sidder med bøjet hoved og hænder, der ikke helt ved, hvor de skal gøre af sig selv. Andre har været her i mange år og taler med den ro, som kun kommer, når man har sagt det værste højt tilstrækkeligt mange gange. Vi kender ikke nødvendigvis hinandens efternavne, men vi kender alle hinandens sandheder.
Jeg begynder altid på samme måde:
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

