Købesex. »Jeg kender prostituerede, som er blevet groft chikaneret og truet, efter at de har fortalt, hvad de laver«, siger en tidligere prostitueret.
Foto: Richard Saker

Købesex. »Jeg kender prostituerede, som er blevet groft chikaneret og truet, efter at de har fortalt, hvad de laver«, siger en tidligere prostitueret.

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Jeg blev foragtet, fordi jeg levede af at tage penge for sex

For en prostitueret er det samfundets stigmatisering og foragt, der er traumatiserende.

Debatindlæg

For mig var det mest traumatiske ikke selve det arbejde, jeg havde. Det mest ubehagelige var, at jeg ikke kunne være ærlig over for min familie og mine venner. Som prostitueret bliver man udsat for en voldsom stigmatisering fra sine omgivelser og fra samfundet generelt«.

Sådan lyder det fra den 38-årige amerikaner Brooke Magnanti, der selv har arbejdet som prostitueret i London og for alvor blev kendt i Storbritannien, da hun i 2009 fortalte offentligheden, at hun stod bag den anonyme blog ’Belle de jour’, der handlede om hendes oplevelser som prostitueret.

Da hun afslørede sin identitet, blev hun kun bekræftet i, at der bliver set ned på prostituerede.



»Jeg modtog tre reelle dødstrusler, da jeg fortalte, hvem jeg var, og selv min mor, som bor i New York, blev chikaneret og forfulgt af en bil. Jeg havde haft en chance for at forberede mig mentalt på reaktionerne, men for mange andre mennesker ville det være dybt traumatisk at blive udsat for den slags.

Oplevelserne viser, at der i den grad bliver set ned på prostituerede, vi bliver dæmoniseret. Jeg har oplevet mange kolleger, som er blevet groft chikaneret. Og jeg er selv blevet foragtet, fordi jeg levede af at tage penge for sex«.

LÆS MERE

Brooke Magnanti begyndte arbejdet som prostitueret i 2003, fordi hun manglede en indtægt, mens hun gik og ventede på en endelig bedømmelse af sin ph.d. Hun ville gerne blive i Storbritannien, men hendes amerikanske visum forbød hende at arbejde mere end 15 timer om ugen.

»De britiske studerende flyttede typisk hjem til deres forældre i den periode eller fik arbejdsløshedsunderstøttelse. Jeg havde ikke råd til at forlade Storbritannien, men samtidig kunne jeg heller ikke få understøttelse, så jeg var nødt til at arbejde.

Af frygt for at blive smidt ud af landet ville jeg ikke arbejde illegalt, og i Storbritannien er prostitution stadig lovligt, så jeg besluttede mig for, at det var den bedste løsning«, fortæller hun over telefonen fra Skotland, hvor hun bor i øjeblikket.

Der er masser af hjælpe-organisationer og personer, der hævder at tale på de prostitueredes vegne. Men det er ikke dem, politikerne skal lytte til. De skal lytte til de prostituerede



Brooke Magnantis blog blev hurtigt meget populær, og da den udkom i bogform, røg den direkte ind på de britiske bestsellerlister. Hun afslørede dog først sin identitet nogle år senere, da hun havde fået et tip om, at hun var blevet opdaget.

»Det ødelagde min plan om at være anonym. Der er så meget stigmatisering forbundet med det at være prostitueret, og derfor vælger mange af dem, der skriver om deres egne oplevelser med prostitution, at være anonyme eller skrive under et pseudonym. Det betyder selvfølgelig, at folk nemt kan tvivle på, om det, der nu bliver fortalt, også er sandheden. Bagsiden er jo så, at folk derfor slet ikke er vant til, at folk fra prostitutionsmiljøet forsvarer sig selv«.

Hvorfor valgte du selv at stå frem?

»I første omgang var det, fordi jeg troede, at min identitet alligevel var ved at blive afsløret. Senere er jeg blevet mere bevidst om, hvor vigtigt det er, at nogle står frem og fortæller om de oplevelser, de har haft. Prostitution bliver ofte taget op i medierne, men de synspunkter, der bliver præsenteret, bygger for det meste på formodninger fra folk uden for miljøet, der gør sig tanker om de mennesker, der befinder sig i miljøet. Der er masser af hjælpeorganisationer og personer, der hævder at tale på de prostitueredes vegne. Men det er ikke dem, politikerne skal lytte til. De skal lytte til de prostituerede«.

Men det er vel svært, når nu så få af de prostituerede vælger at stå frem?

»Ja, og det er derfor, vi er nødt til at gøre op med den stigmatisering, der finder sted. Jeg kender prostituerede, som er blevet groft chikaneret og truet, efter at de har fortalt, hvad de laver. Der er mange, der ikke ville have det godt med at få offentliggjort deres navn, og det afholder dem fra at stille sig frem.«

Selv om du personligt har haft gode oplevelser som prostitueret, er det vel heller ikke ensbetydende med, at andre kan nikke genkendende til din historie. Måske repræsenterer du blot 1 ud af 10.000 kvinder?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det får jeg tit at vide. Men jeg vil mene, at flertallet af de prostituerede, jeg kender – både dem, der går på gaden, på massageklinikker eller inden for escort – har den samme oplevelse som jeg. Mange af de negative konsekvenser, som de prostituerede oplever, skyldes stigmatiseringen. Det betyder nu ikke, at der ikke også er brug for, at de får bedre arbejdsforhold. De prostituerede burde have mulighed for at samarbejde og organisere sig i fællesskab. På den måde ville de kunne få magt over deres eget liv«.

Vi bliver simpelthen nødt til at droppe ideen om, at det at bekæmpe den generelle prostitution vil gøre en ende på trafficking



Så for dig er der intet problematisk i, at kvinder vælger at sælge deres krop, selv om undersøgelser viser, at nogle af dem ender med at måtte leve med psykiske og fysiske mén bagefter?

»For mig er kvinders individuelle sikkerhed langt mere vigtig end det at sende et ideologisk budskab. I Skotland er der et medlem af Parlamentet, som går ind for et forbud mod sex, og hun har rent faktisk udtalt, at den manglende sikkerhed for kvinderne er en acceptabel pris at betale for et forbud. Hun mener, det er i orden, at sexarbejdere kan risikere at blive overfaldet og slået ihjel, fordi det vigtigste er, at der bliver sendt et klart signal. Jeg kender personligt en del prostituerede i Skotland, og jeg synes, det er fuldstændig uacceptabelt, at man kan sige den slags«.

LÆS ARTIKEL

I de lande, der har indført et forbud mod købesex, er det ifølge Brooke Magnanti meget mere risikabelt at arbejde som prostitueret. Det hænger især sammen med, at kvinderne konstant er på vagt over for politiet.

Men et forbud kan måske være med til at forhindre, at så mange kvinder ender ufrivilligt i prostitution.

»Et forbud som det, de har i Sverige og Norge, er dybt problematisk. Jeg har set mange interview med svenske sexarbejdere, som fortæller, hvordan de konstant bliver forfulgt af politiet. Politiet er der selvfølgelig for at finde og anholde deres kunder, men det er de prostituerede selv, der bliver forfulgt, og det er forfærdeligt for dem. Et forbud betyder, at de prostituerede ikke kan nå at bruge lidt tid sammen med deres kunder, inden de laver en aftale med dem. Det er bare ind i bilen med det samme, for hvis de ikke gør det, tror kunderne, at de er politikvinder, og så vil de ikke købe sex af dem. På den måde ender de med at være i meget større fare. Der er slet ingen tvivl om, at en kriminalisering af prostitution går ud over de prostitueredes sikkerhed«.

Der er nogle, der mener, at forbuddet i Sverige har vist sig at have en positiv effekt på antallet af handlede kvinder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Der er slet ingen tvivl om, at en kriminalisering af prostitution går ud over de prostitueredes sikkerhed



»Problemet er, at trafficking og sexarbejde tit bliver blandet sammen på den måde, selv om der reelt er tale om to vidt forskellige ting. Trafficking foregår inden for mange forskellige erhverv, og vi bliver simpelthen nødt til at droppe ideen om, at det at bekæmpe den generelle prostitution vil gøre en ende på trafficking. Vi må forstå, at der findes mennesker, som går ind i prostitution frivilligt, og mennesker, som bliver tvunget til det«.

Så de kvinder, der bliver tvunget ind i branchen, skal have særlig hjælp?

»Ja. Faktisk ville det gøre bekæmpelsen af trafficking lettere, hvis der kom et bedre forhold mellem de prostituerede og politiet – og mellem klienterne og politiet. De prostituerede og deres klienter er jo de bedste kilder i forhold til at få information om trafficking, og de har en interesse i at få det stoppet. Hvis en af de frivillige sexarbejdere, som jeg kender, fik nys om en kvinde, der var handlet, ville de reagere på det. Primært fordi det sætter dem selv og deres branche i et virkelig dårligt lys, men også fordi der ville være tale om tvang, som er meget ubehageligt at være vidne til. Men som det ser ud nu, er forholdet mellem de prostituerede og politiet ekstremt dårligt i de fleste lande«.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce