Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Sparegris. Faste lommepenge er en metode, der er med til at gøre børn selvstændige og lære dem at få nok for pengene. Tegning: Jørgen Saabye

Sparegris. Faste lommepenge er en metode, der er med til at gøre børn selvstændige og lære dem at få nok for pengene. Tegning: Jørgen Saabye

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Drop den økonomiske fløjlshandske over for jeres døtre

Forældres pengeopdragelse bliver en økonomisk sovepude for mange kvinder.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forældre gørforskel på deres døtre og sønner, når det kommer til at give dem økonomisk viden og forståelse, eller det jeg med ét ord kalder pengeopdragelse.

Det viser en undersøgelse, som Synovate i 2011 foretog for Nordea i Danmark, Norge, Sverige og Finland, hvor 4.188 forældre til børn i alderen 6-17 år deltog.

I børnenes hverdag betyder det bl.a., at forældre stiller forskellige krav for at give lommepenge.

Af drenge kræves oftere, at lektierne læses, at der ryddes op på værelset, og at de tager skraldet, end vi stiller de krav til pigerne. ’Tag jer af kæledyrene og gør rent’, lyder kravene til gengæld oftere til pigerne.

Når det handler om, hvad lommepengene skal bruges til, er forældres forventninger også forskellige til piger og drenge.

Forældrene forventer og accepterer i højere grad, at pigernes lommepenge går til tøj/sko, gaver til venner og fornøjelser. Til gengæld er der en øget forventning om, at drengene sparer op.

Fra en anden undersøgelse fra 2010 ved vi, at når vores døtre og sønner er under uddannelse, giver vi oftere en økonomisk håndsrækning til døtrene end til sønnerne. Pointen er, at vi gør forskel.



Forskellige forventninger til pigers og drenges forbrugs- og opsparingsadfærd bliver ofte en selvopfyldende profeti.

De tilsyneladende små forskelle i pengeopdragelsen giver slutresultater set over et helt livsforløb, hvor drengene ofte ender med at være dem, der tager styringen over økonomien og bliver lønførende.

En undersøgelse fra 2012 fra TNS Gallup viser eksempelvis, at når unge vælger uddannelse, er udsigten til høj løn en faktor, der motiverer dobbelt så mange unge mænd som kvinder. Sådan er billedet i hele Skandinavien.

Det tager tid at give sine børn viden om økonomi, men vi glemmer ofte at formidle viden, der passer til deres alder



Det kønsopdelte erhvervsvalg er stadig et faktum, ligesom det faktum, at kvinder arbejder seks timer mindre om ugen i snit end mænd, er en forskel, der har ligget stabilt gennem 00’erne.

Der er næppe udsigt til, at det ændrer sig lige med det første, medmindre vores pengeopdragelse derhjemme bliver lige ’hård’ eller lige ’blid’ over for børnene, uanset om de er piger eller drenge.

Når vi er børn, ligger ansvaret for vores viden om økonomi hovedsagelig på vores forældres skuldre. Fra forskning ved vi, at den gode pengeadfærd tillæres hjemme.

Det handler om, hvordan vi udvikler vores børns evner til at orientere sig mod fremtiden og lærer dem om, hvilke konsekvenser deres økonomiske valg har. Det gælder både i pengesager, men også i valget af eksempelvis uddannelse.

At forældre er rollemodeller, ved vi også fra undersøgelser.

Forældrenes økonomiske adfærd præger således børnenes adfærd, når de selv bliver voksne. Det er vigtigt, at forældre er sig det bevidst.

Det tager tid at give sine børn viden om økonomi, men vi glemmer ofte at formidle viden, der passer til deres alder, hvis vi i det hele taget får det gjort.

Ser vi på, hvad forældre gør for at give deres børn viden om økonomi, er det bare halvdelen, der giver deres børn i alderen 6-17 år faste lommepenge, som de selv kan råde over. Det er ellers en metode, der er med til at gøre børn selvstændige og lære dem at få nok for pengene.



To ud af tre taler med børnene om opsparing, mens kun en ud af tre forældre lærer deres børn om pris, kvalitet og prioriteringer. Dertil kommer, at vi også vægter emnerne forskelligt over for drenge og piger.

Resultatet bliver, som en Gallupundersøgelse fra 2012 viser, at unge i alderen 18-25 år sjældent har en økonomisk forståelse, der passer til deres alder.

Hver tredje unge over 18 år bliver overrasket over resultatet af deres årsopgørelse, fordi de ikke ved, om de skylder i skat eller skal have skattepenge tilbage.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Vi skal være bedre til at forvente samme ansvarlighed om forbrug, opsparing og arbejde af datter såvel som af søn



Når det drejer sig om, hvem der udfylder selvangivelsen og kontrollerer, at informationerne i skattemappen er korrekte, ja så er det alene 49 pct. af de unge, der gør det selv.

Resten stoler på, at det er i orden, eller også gør forældrene arbejdet for dem.



Når unge er så usikre på vigtige spørgsmål af stor betydning for deres økonomi, er det, fordi viden om egen økonomi ikke er det emne, der har den største interesse.

Desuden fastholder vi som forældrene ofte de unge på et for lavt vidensniveau i forhold til deres alder, når vi er så ’venlige’ at ordne pengesagerne for dem langt op i deres voksenalder.

Derfor kan forældre med fordel gøre hjælp til selvhjælp, så børnene ikke ender som økonomiske analfabeter. Vi skal være bedre til at forvente samme ansvarlighed om forbrug, opsparing og arbejde af datter såvel som af søn.

Samme forventninger giver sandsynligvis mere ens bundlinjer i det lange løb.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden