Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Fest. JP hævder, at en minoritetsgruppe ikke bør kunne benytte sig af sin forsamlingsret, fordi avisen føler sig krænket på sin seksuelle blufærdighed. Netop det omvendte argument brugte avisen under muhammedkrisen, skriver debattør.
Foto: Cecilie Smetana (arkiv)

Fest. JP hævder, at en minoritetsgruppe ikke bør kunne benytte sig af sin forsamlingsret, fordi avisen føler sig krænket på sin seksuelle blufærdighed. Netop det omvendte argument brugte avisen under muhammedkrisen, skriver debattør.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Jyllands-Postens homo-leder er fejlfyldt og selvmodsigende

JP udfordrer både sig selv og presseetikken i omstridt homo-leder.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Bølgerne kører højt på Facebook og blogs i kølvandet på Jyllands-Postens leder 'Flagdage' fra 3. juni.

Lederen argumenterer for, at arrangementet Aarhus Pride er en »stillen sig til skue for mennesker, der ikke har bedt om det«, og at »dette kaldes ekshibitionisme og anses i straffeloven og psykologien som en seksuel afvigelse«.

Jyllands-Posten er efterfølgende blevet mødt med en række spørgsmål om avisens holdning. Det drejer sig om principielle spørgsmål om presseetik og demokratiske rettigheder.

Det undrer mig, at JP ikke griber bolden og denne oplagte mulighed for at diskutere en af avisens egne kæpheste: vores grundlovssikrede demokratiske rettigheder.

LÆS MERE

Presseetisk er det et problem, at lederen bygger på faktuelle fejl.

Lederen hævder, at Aarhus Pride har ansøgt kommunen om 70.000 kr. til flag. Arrangørerne genkender ikke denne påstand og ved ikke, hvor den kommer fra. Et bud kan være, at der er sket en sammenblanding med Copenhagen Pride i hovedstaden.

Jyllands-Posten er blevet gjort opmærksom på denne faktuelle fejl, men har ikke korrigeret den. Det er presseetisk meget problematisk, at en avis bringer ikke-researchede påstande som sandheder, men langt værre selvfølgelig, at fejlene ikke korrigeres, når de påpeges.

I sidste ende bygger vores demokrati på en tillid til de forskellige mediers troværdighed, og at vi som borgere og nyhedsforbrugere ikke selv skal gisne om, hvilke faktuelle oplysninger vi kan stole på.

Jyllands-Posten har taget en 180 graders drejning og vægter hensynet til krænkede følelser højere end demokratiske rettigheder

En overraskelse er det, at avisen med lederen har kastet sig ind i en omvendt Muhammed-krise. JP valgte at bringe tegningerne af profeten Muhammed, selv om muslimer verden over følte sig krænket på deres religiøse følelser. Og avisen havde et godt argument: Det drejede sig om vores demokratiske rettigheder.

Ytringsfriheden var vigtigere end hensynet til eventuelt krænkede følelser.

Nu har avisen så taget en 180 graders drejning og vægter hensynet til krænkede følelser højere end demokratiske rettigheder. Avisen hævder, at en minoritetsgruppe ikke bør kunne benytte sig af sin demokratiske rettighed, forsamlingsretten. Netop fordi avisen føler sig krænket på sin seksuelle blufærdighed.

Det er ærgerligt, at avisen hermed udhuler sit eget argument og sår tvivl om egne motiver til at puste liv i Muhammed-krisen.

Dertil kommer spørgsmålet om, hvorvidt homoparaden var blufærdighedskrænkende.

I gentagne læserbreve er Jyllands-Posten blevet bedt om at uddybe, hvilke konkrete begivenheder under Aarhus Pride, som avisen fandt krænkende.

Avisen er blevet gjort opmærksom på, at der er forskel på at have en seksuel identitet og at udøve en seksuel adfærd. Det første var der masser af til paraden. Det andet vil vi meget gerne have frem i lyset, hvis det viser sig at have fundet sted.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er presseetisk meget problematisk, at en avis bringer ikke-researchede påstande som sandheder

Det er der dog ikke andre end Jyllands-Posten, der mener at have observeret. Medmindre avisen mener, at det at en gruppe har en fælles identitet og forsamles omkring den er krænkende. I så fald har vi et dybt og grundlæggende demokratisk problem, hvor en majoritet angriber en minoritets forsamlingsret.

Og her er vi ved det, der er det reelt problematiske i sagen; ikke at en lederskribent føler sig krænket over en homoparade, men at en lederskribent bruger sin position til at håne en minoritetsgruppe og angribe denne gruppes demokratisk sikrede forsamlingsret.

Hvis der er noget, der er krænkende og på kanten af det strafbare, så er det dette.

Personligt finder jeg det også problematisk, at der ikke er en personlig underskrift på lederen. Med de tendenser, der i øjeblikket er på spil i den offentlige debatkultur - en problematik, som også statsministeren har taget op - mener jeg ikke, at det er holdbart, at en avis kan bringe holdninger, som ikke kan tilbageføres til en konkret afsender, men kun til et skribentkollektiv.

Markante holdninger bør altid have en konkret afsender, eventuelt ytret på vegne af et kollektiv. Det ville måske dæmpe lysten til at lange ud efter minoriteter, ligesom det ville redde skindet på de JP-medarbejdere, der føler sig pinligt berørte i sagen, fordi de ikke sympatiserer med holdningerne.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden