Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Joachim Adrian (arkiv)
Foto: Joachim Adrian (arkiv)

Argumenter. Politikerne har en professionel grund til ikke bare at lade sig lede af stærke argumenter og skifte holdning derefter, siger professor Jesper Ryberg. Og det er vi faktisk alle skyld i.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Politikerne lader sig styre af mavefornemmelser og dårlige argumenter

Men det er vælgernes skyld, mener professor. Og vi kan selv redde debatten.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En familie på fire - far, mor og to børn - bor i et parcelhus med deres hund. En dag, hvor hoveddøren står åben, løber vovsen ud på vejen, hvor den ulykkeligvis bliver kørt over. Familien er knust. Alle fire familiemedlemmer har imidlertid hørt, at hundekød smager godt, og de bestemmer sig for at bære hunden indenfor og tilberede den til aftensmad. Ingen ser dem gøre det, og aftensmåltidet bliver en velsmagende succes.

Har familien handlet forkert?

Når du tager stilling til den slags dilemmaer, vil det oftest være din umiddelbare mavefornemmelse, der afgør din stillingtagen. Det er unaturligt at spise en hund. Du synes måske endda, at det er decideret ulækkert.

Men den mavefornemmelse, der i virkeligheden tager beslutningen for dig, skal du ikke blindt adlyde, advarer professor i anvendt etik på Roskilde Universitet, Jesper Ryberg.

I hans nyudgivede bog 'Forstå Etikken' advokerer han for, at vi bliver opmærksomme på vores intuitive præferencer og forsøger at lade hjernen råde. De gode argumenter skal ganske enkelt styre debatten.

Jesper Ryberg, hvordan står det til med vores argumentsans?

»Den står det ikke alt for godt til med. Vi beskæftiger os hele tiden med etiske spørgsmål, om hvordan vi bør handle - på et personligt plan og på et samfundsmæssigt niveau. Etikforskningen viser, at umiddelbare reaktioner og mavefornemmelser fylder utroligt meget i de processer. Ting slår os simpelthen som værende rigtige eller forkerte. Sådan er mennesker indrettet; vi vurderer hele tiden, om noget er smukt eller grimt, vi synes, noget smager bedre end andet, og når vi ser handlinger eller politiske beslutninger, kan vi hurtigt beslutte, om vi synes, det er rigtigt eller forkert. Så vi er karakteriseret ved denne mavefornemmelse«.

LÆS MERE

Hvor gode er vi til at respektere argumenter?

»Når vi bruger argumenter, sker der ofte det, at vi konstruerer eller designer argumenterne, så de passer med vores umiddelbare fornemmelser af, hvad der er rigtigt og forkert. Og ofte lader vi, som om det forholder sig modsat: at man er lydhør over for argumenter, og at det er disse argumenter, der styrer, hvad man mener. Ofte er det omvendt: Vi begynder med vores mavefornemmelse, og så designer vi argumenter, der støtter den indstilling. Det betyder også, at hvis ens argument bliver skudt ned, ændrer det ikke vores synspunkter, for det er ikke argumenterne, der styrer synspunktet, det er den umiddelbare mavefornemmelse«.

Er det også kendetegnende for den politiske debat, vi har?

Vi gør det ikke let for politikerne at træffe gode beslutninger, hvis vi altid lader os lede af vores mavefornemmelse

»Man ser det klart i den politiske debat. Men her er der særlige årsager, der gør sig gældende. For politikere kan tabe ansigt, hvis de skal stå og indrømme, at de har taget fejl. Politikerne har en professionel grund til ikke bare at lade sig lede af stærke argumenter og skifte standpunkt undervejs i en debat, fordi de lader sig overbevise af et stærkt argument. Vi andre gør det samme som politikerne. Vi er ikke lydhøre over for argumenter - forstået på den måde, at vi sjældent lader os lede af argumenter. Det, etikken gør, er at vende alt på hovedet og sige, at mavefornemmelsen ikke kan bruges som et solidt grundlag for at træffe gode beslutninger. Vi bør lytte til de stærke argumenter, også når de taler imod vores umiddelbare og stærke følelser«.

Vil det sige, at når politikere påstår, at de er lydhøre over for argumenter i en given sag, så er det ikke nødvendigvis sandt?

»Ja, for det har jo interesse i at fremstå så ordentlige som muligt. I de politiske debatter er synspunkterne ofte meget fastlåste, og man kan spørge sig selv, hvor tit man ser en politiker, der indrømmer, at vedkommendes argument faktisk ikke holder, og at han har taget fejl? Er det, fordi deres argumenter altid holder? Nej, det er selvfølgelig, fordi de ikke har en interesse i at stille sig op og indrømme fejlen og erkende, at argumenterne ikke var særlig stærke«.

Kan vi så sige, at politikerne selv er skyld i det, hvis debatkulturen er visnet?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi skyder ofte på politikere, men det er også sådan, at vi andre også er virkelig dårlige til at respektere argumenter. Vi følger hellere vores mavefornemmelse for, hvad der er rigtigt og forkert. Dermed bliver det svært for en politiker at træffe fornuftige beslutninger. For hvis folk blot reagerer umiddelbart, når vi diskuterer, hvordan vi skal straffe, eller når vi tager stilling til gensplejsning eller kloning, så er det et problem for politikerne, hvis de med fornuften skal træffe en beslutning, der går direkte imod det, vi umiddelbart føler er rigtigt. Så vi gør det ikke let for politikerne at træffe gode beslutninger, hvis vi altid lader os lede af vores mavefornemmelse«.

Betyder det, at mavefornemmelsen aldrig kan bruges til noget?

»Mavefornemmelsen er en dårlig rettesnor, hvis man vil træffe den rigtige beslutning. Når jeg som forsker appellerer til at bevæge beslutningerne fra maven og til hovedet, så er det ikke et udtryk for, at det er forbudt at have følelser. Men vi er nødt til at have fornuften som en kontrollant, der siger, at selv om jeg føler, noget er forkert, skal det kunne stå for en nærmere prøve. Manges mavefornemmelse vil typisk sige, at kloning er grotesk, men hvis folk bliver spurgt om, hvorvidt det er grotesk at få tvillinger, som i bund og grund også er mennesker, der har samme gener, så kan argumenterne hjælpe med at nå frem til et bedre standpunkt«.

Du ønsker en verden, hvor argumenter regerer. Skaber det ikke et åndsaristokrati, hvor argumentstærke filosoffer vil styre?

»Jeg går ikke ind for, at filosofferne skal regere. Der er mange gode grunde til, at vi skal have et demokrati. Men vi har alle behov for at blive trænet til at være mere lydhøre over for argumenter. Dermed bliver vi også mere kritiske over for det, der kan forføre os. For er der noget, der kan forføre os, så er det følelser«.

LÆS DEBAT

Selv om vi er i stand til at at nå frem til en beslutning, så kræver det viljestyrke også at handle derefter. Har vi den selvkontrol?

»Ofte er det svært for os at efterleve de handlinger, vi når frem til. Det skyldes simpethen, at vores følelser er en meget stærk drivkraft for handlinger. Når vi føler noget stærkt, har vi den motivation, der gør, at vi kan handle. Men hvis jeg bare med min rene fornuft indser, at jeg i virkeligheden burde være vegetar, men ikke helt føler for det, så er det meget sværere at føre den handling ud i livet. Vi må erkende, og det viser moderne psykologisk forskning også, at selvkontrollen er en ressource, vi kun besidder i et meget begrænset omfang. Når vi har brugt viljestyrke på et område, der krævede det, så har vi meget lidt tilbage af det. Vores selvkontrol fungerer i virkeligheden som en slags muskel: Når vi har brugt den i et stykke tid, er der ikke mere muskelkraft tilbage. Så skal vi slappe af igen, så musklerne kan restitutere«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Vores selvkontrol fungerer som en slags muskel: Når vi har brugt den i et stykke tid, er der ikke mere muskelkraft tilbage

Hvis vi så lykkes med at lade argumenterne bestemme, men ikke har viljestyrke til at træffe den rigtige beslutning, hvordan sikrer vi så, at vi ikke altid handler forkert?

»Jeg er overhovedet ikke naiv i forhåbningen om, at vi bare kan slå fornuften til og så straks handle efter det. Men etikken går ud på at finde nogle mekanismer og procedurer, der gør, at det bliver lettere for os at være lydhøre over for argumenter og lettere at leve efter dem. Tag et banalt eksempel: Hvis jeg med fornuften kommer frem til, at jeg bør hjælpe dem i den tredje verden, og jeg ved, at jeg har svært ved at få tegnebogen op af lommen, når jeg skal vælge mellem en tur i biografen og at sende pengene til Afrika, så bør jeg sørge for, at pengene bliver trukket direkte fra min konto, så jeg ikke hele tiden bliver tvunget til at tage stilling. På den måde kan jeg sørge for at leve på den måde, jeg selv mener, er rigtig«.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden