Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

forslag. Det er oplagt at lave et spor for de helt unge og et spor for de ældre elever, der allerede har været ude på arbejdsmarkedet og har lært en masse, men ikke har papir på det, skriver debattørerne.
Foto: MIE BRINKMANN

forslag. Det er oplagt at lave et spor for de helt unge og et spor for de ældre elever, der allerede har været ude på arbejdsmarkedet og har lært en masse, men ikke har papir på det, skriver debattørerne.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Fem bud på hvordan vi løfter erhvervsuddannelserne

Der er bl.a. brug for mere målrettet vejledning og en mentalitetsændring

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

For få tager en erhvervsuddannelse, og når sandheden skal frem, er der for mange, der tager tre år på det almene gymnasium.

Det er uholdbart, både for samfundet, der kommer til at mangle i titusindvis af faglærte, og for de mange unge, der står med en studentereksamen, de ikke kan bruge til noget.

Vi har brug for bedre erhvervsuddannelser, mere målrettet vejledning og en mentalitetsændring.

Elever, der færdiggør deres erhvervsuddannelse, kommer lige så ofte i job, som deres kammerater med studenterhuer.

De har en livsløn på højde med professionsbachelorer, der typisk bruger flere år på at uddanne sig.

Derudover giver erhvervsskolerne ny gejst til unge med krudt i enden, kreativitet i fingerspidserne og talent for det praktiske – noget, vi faktisk burde værdsætte i langt højere grad i et land med stor tradition for godt håndværk.

AE-Rådet konkluderede for nylig, at vi i 2020 vil mangle 20.000 faglærte inden for jern og metal – og 13.000 faglærte indenfor de tekniske korte videregående uddannelser.

Hvis ikke vi har den nødvendige arbejdskraft, skal vi hente den i udlandet – ellers vil det skade væksten. Vi har fem bud på, hvad der skal til for at vende den udvikling.

I dag bliver der optaget for mange på erhvervsuddannelserne, der ikke har de nødvendige kompetencer for at kunne gennemføre deres uddannelse.

LØKKE OG THORNING

De skal hverken mødes med en afvisning i døren eller et nederlag ved at falde fra senere på grund af dårlige forudsætninger for at kunne gøre uddannelsen færdig.

Derfor kan der i større grad gøres brug af betinget optagelse, der betyder, at hvis man ikke har de nødvendige kompetencer for at kunne gennemføre uddannelsen, kan man blive optaget, på betingelse af at man tillærer sig det via kurser og forløb, så der sikres et solidt fagligt niveau fra start, og frafaldet mindskes.

I dag er der 12 indgange til en erhvervsuddannelse, og det bliver hurtigt snævert, hvis man fortryder og gerne vil skifte fokus i løbet af sin uddannelse.

ELEVFORMAND

Erhvervsskolerne har selv peget på, at man kan lave færre indgange og etablere et basisforløb, så alle får brede rammer, og gejsten ikke tabes fra start.

Det, mener vi, kunne være interessant.

Vi hører ofte, at det er svært at skabe et godt fagligt og socialt miljø, når erhvervsskolerne både skal tage hensyn til den unge, der netop har forladt folkeskolen, og den 35-årige mor, der har arbejdet som ufaglært de sidste 15 år.

Derfor er det oplagt at lave et spor for de helt unge og et spor for de ældre elever, der allerede har været ude på arbejdsmarkedet og har lært en masse, men ikke har papir på det.

For nylig har der været fokus på erhvervsskolerne i Schweiz, der er omgærdet af en helt anden respekt. Langt flere tager en erhvervsuddannelse, og langt færre falder fra undervejs.

GENERALSEKRETÆR

Det skal vi lære af. I Schweiz er det flertallet, der tager en erhvervsuddannelse og dermed kan gå direkte ud på arbejdsmarkedet.

Dertil er der ingen ’berlinmur’, der stopper dem, der har lyst til at læse videre.

Herhjemme har vi eux, der giver såkaldt ’generel studiekompetence’, hvor man får en erhvervsuddannelse, man kan bruge med det samme, men som også giver mulighed for at læse videre.

Det skal vi have udbredt i langt højere grad for dem, der ønsker en blanding af en erhvervs- og gymnasial uddannelse.

Endelig skal vi hæve kvaliteten af undervisningen på erhvervsskolerne. Desværre er realiteten på mange erhvervsskoler, at antallet af lærerfri timer er et stort og voksende problem.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Derfor er det ikke sjældent, at eleverne kommer til skade, fordi deres ihærdighed for at komme i gang med værktøjet og lære noget ender med en tur på skadestuen.

Lærerfri timer har ikke kun konsekvenser for arbejdsulykker, men selvsagt også for elevernes faglighed. Vi skal have kortlagt problemets omfang for at kunne gøre op med de lærerfri timer.

Ud over de fem udfordringer er praktikpladsmanglen erhvervsskolernes smertensbarn.

Regeringen har sat en masse i værk for at komme praktikpladsproblemet til livs:

På årets finanslov blev der indført sociale klausuler om et vist antal lærlinge, når staten køber ind for milliarder. Og i kommune- og regionsaftaler fulgte kommuner og regioner trop.

Med efterårets aftale om bedre erhvervsuddannelser blev det besluttet at gøre praktikpladscentre til en central og fast del af erhvervsuddannelserne, og der er oprettet tusindvis af ekstra skolepraktikpladser.

Vi er godt på vej til at gøre uddannelsesgarantien til virkelighed.

Men vi har brug for, at langt flere virksomheder bidrager med det, de hver især kan løfte – og vi skal følge udviklingen tæt, så vi kan løse praktikpladsproblemet.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden