Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tegning: Philip Ytournel

Tegning: Philip Ytournel

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Uddannelsessteder er for dårlige

Hvis ikke de unge kan lide lugten i bageriet, kan de smutte - det gør de så.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den manglende søgning til erhvervsuddannelser er trist.

Gode håndværkere er forudsætningen for, at vi kan udvikle vort samfund. Kvalificerede håndværkere er den ressource, der kan skabe fornyelse og produktudvikling.

Der er i debatten nævnt flere årsager til den vigende interesse for erhvervsuddannelserne:

  • manglende prestige
  • manglende viden
  • for lidt social kontakt under uddannelsen … etc.

Jeg mener, at der – ikke mindst, når det gælder frafaldet – mangler et vigtigt element: Uddannelsesstedernes kvalitet.

De unge oplever ikke, at de er kommet i lære for at lære, men for at gå til hånde

Jeg har ofte oplevet, hvordan elever, som brændende har ønsket en læreplads, er blevet udsat for en behandling, som de og jeg ikke finder værdig.

De unge oplever f.eks. ikke, at de er kommet i lære for at lære, men for at gå til hånde. Være billig arbejdskraft frem for at være basis for fagets fremtid.

De oplever, at de ikke bliver taget alvorligt, at de ikke får det, de har krav på, og at ledelsen ikke er tilstrækkelig kvalificeret.

DEBATTØR

Jeg har oplevet, at det næsten er umuligt at få underkendt lærepladser, tværtimod har jeg oplevet, at vi – fagets parter i det faglige udvalg – er blevet indklaget for Ankenævnet for at forsvare eleverne.

Det er naturligvis godt, at dette nævn, der er nedsat i henhold til erhvervsuddannelsesloven, sikrer, at der ikke kan ske vilkårligheder, men når vores oplevelse er, at lærepladserne kan fortsætte ufortrødent, næsten uanset hvad de gør ved eleverne, er det svært at fastholde eller højne kvaliteten.

Endsige tiltrække kvalificerede unge.

Der er nærmest en holdning om, at kan de unge ikke lide lugten i bageriet, kan de jo forlade det – og det er så det, de i for mange tilfælde gør. Derfor eroderer erhvervsuddannelserne.

Jeg har mødt mange dygtige læremestre, der havde medfødte pædagogiske evner.

Tilsvarende har jeg oplevet rigtig mange gode læresteder, men hvis rygtet breder sig, at det ikke kræver professionel kvalitet ud over håndværket at uddanne på arbejdspladserne, så søger de unge til de boglige fag. Her kan de i det mindste opleve, at de er i et pædagogisk kvalificeret, lærende miljø.

KRONIK

Derfor må der stilles krav til lærepladserne om, at de – ud over den håndværksmæssige kvalitet – også opnår en pædagogisk kvalitet, så de unge ikke dumper dem, fordi de oplever, at de bliver ukvalificeret oplært og behandlet.

Skolerne kan ikke under elevernes skoleophold kompensere for pædagogisk ukvalificerede lærepladsers nedbrydende indflydelse på de unges lyst til erhvervsuddannelserne.

Denne håndskyhed har bare ikke hjulpet på søgningen til håndværkeruddannelserne

Desuden er det også problematisk, når man oplever skoler, der mener, at de ikke kan tage en direkte uddannelsesmæssig dialog med lærestederne, fordi de så er bange for, at læremestrene enten ikke vil tage elever eller sender dem til en konkurrerende skole.

Nogle skoler mener, at det er læremestrene, der er deres ’kunder’, og ikke eleverne.

Og selv om dygtige faglærere kan se, at de unge vantrives på deres lærepladser, kan den nødvendige dialog udeblive på grund af hensynet til ’kunden’ – læremesteren. Det forkvakler uddannelsesbilledet.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

MATTIAS TESFAYE

Jeg tror også, at det længe har været sådan, at politikerne ikke har turdet stille krav til lærepladsernes uddannelsesmæssige professionalitet.

Jeg tror, at politikerne frygter, at krav om professionel kvalitet i alle aspekter vil betyde, at der så slet ikke etableres det fornødne antal lærepladser. De er bange for, at lærestederne vil synes, at det bliver for bøvlet.

Denne håndskyhed har bare ikke hjulpet på søgningen til håndværkeruddannelserne.

Jeg mener, at følgende to løsninger også må tages i betragtning:

  1. At der i uddannelsesbekendtgørelserne stilles specifikke krav om formelle pædagogiske kompetencer på lærestederne, og at disse kompetencer kan opnås i efteruddannelsessystemet, fordi det ikke kun er arbejdsgiverne, men også uddannede svende, der medvirker i oplæringen af eleverne.
  2. At der gives øget kompetence til de faglige udvalg, som består af de enkelte fags parter – arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer.

Det er dem, der ved, hvad der er behov for i faget.

Det er dem, som overordnet har en interesse i, at de kvalificerede unge bliver tiltrukket til håndværket. Det er dem, der som interesseorganisationer har ansvaret for, at virksomhederne kan udvikle sig.

Det er ikke skolerne, der skal bruge arbejdskraften – det er fagene og samfundet

DEBAT

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Netop fordi parterne i de faglige udvalg fra deres forskellige udgangspunkter har en fælles interesse i, at det går godt, vil de også have en interesse i at sikre, at lærestederne bliver attraktive for de egnede elever.

Og fra det udgangspunkt kan de også afbalancere forholdet mellem kvalificerede arbejdspladser/læresteder og behovet for at opnå kvalificeret arbejdskraft.

Det er ikke skolerne, der skal bruge arbejdskraften – det er fagene og samfundet, og det er i dette interessefelt, kravene til uddannelsernes og uddannelsesstedernes kvalitet skal beskrives.

Når de tekniske skoler så skal spille en professionel rolle i at opnå det beskrevne, skal det alene ske ud fra hensynet til sikring af elevernes kvalifikationer.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden