Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Katinka Hustad (arkiv)
Foto: Katinka Hustad (arkiv)

Uddannelse. Unge studerende som Trine Nielsen skal ikke prakkes adgangskrav og akademiske fag på, hvis de vil tage en erhvervsuddannelse, mener formanden for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Adgangskrav redder ikke erhvervsuddannelserne

Adgangskrav vil ikke give flere lyst til at tage en håndværksmæssig uddannelse.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Adskillige industriorganisationer og interesseorganisationer har foreslået at indføre adgangskrav på de gymnasiale uddannelser.

Men hvordan skal adgangskrav på ungdomsuddannelserne løse udfordringerne med underfinansiering, manglende prestige, dårlig vejledning og en generel misforståelse af, hvad høj faglighed er?

Adgangskravene skal efter sigende sikre, at det kun er de elever, der er 'dygtige nok', der kommer ind på ungdomsuddannelserne. Men med adgangskrav vil vi ende med en gruppe unge, der står helt uden for uddannelsessystemet, fordi hverken erhvervsskoler eller gymnasiet vil tage ansvar for dem.

Der er ingen tvivl om, at man skal kunne læse, skrive og regne, når man starter på en ungdomsuddannelse.

Men hvis det forholder sig således, at der findes en gruppe elever, som stadig har faglige udfordringer, når de starter på en ungdomsuddannelse, må vi først og fremmest se på folkeskolen.

LÆS MERE

Dernæst må ungdomsuddannelserne tage det sociale ansvar, der kræves af dem.

Løsningen er meget simpel: Har man en gruppe elever, der starter på en ungdomsuddannelse og stadig mangler basale færdigheder, så må den enkelte institution sørge for at sætte midler af til at løfte de elever.

Derudover må vi håbe, at vi snart får et vejledningssystem, der sørger for at hjælpe eleverne på vej og i den rigtige retning allerede i en tidlig alder. Og et system, der opdager de elever, som måske har brug for en ekstra hånd for at blive klar til en ungdomsuddannelse.

Grunden til den lave søgning på erhvervsuddannelserne er ikke, at der ikke er adgangskrav

Det er simpelthen alt for sent først efter 10 år at finde ud af, hvilke elever der mangler de helt basale faglige kompetencer. Første skridt må derfor være at sikre, at det ikke sker.

Grunden til den lave søgning på erhvervsuddannelserne er ikke, at der ikke er adgangskrav. Svaret skal nærmere findes ved en stigende akademisering af uddannelsessystemet, et svigtende vejledningssystemet og en folkeskole, hvor pensum og undervisning mere eller mindre minder om et gymnasiepensum – bare på lavere niveau.

Derudover er der ingen sikkerhed ved at tage en erhvervsuddannelse, for hvad nu hvis jeg ingen praktikplads kan få?

Og når man starter på gymnasiet får man hele pakken. 3 år spækket med fester, et godt og nært sammenhold og ikke mindst tryghed. Det sammen gør sig desværre ikke gældende på erhvervsskolerne.

Her er det for de flestes vedkommende kun et halvt år på skolen, og efterfølgende kan du godt vinkel farvel til fede fester og et socialt studieliv.

Derfor får vi hverken flere ansøgere på erhvervsuddannelserne eller for den sags skyld gymnasierne ved at indføre adgangskrav.

Tværtimod vil det måske skræmme nogle af fremtidens håndværkere væk fra at tage en erhvervsuddannelse.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden