Jakob Olrik kender sit publikum godt. Han er god til at flirte med kvinderne i virkeligheden, og han er god til at henvende sig til dem på skrift.

Når kvinder læser Olriks Kronik, tænker de på de enkelte gange, hvor de har været på ’jagt’ i byen, uden nogen bød sig til. Og med lidt fortrængning af andre minder bliver de oplevelser til: Ej, ja. Mænd er da også altid vildt dovne, og hvor ville det være meget federe, hvis der kom en som Olrik og flirtede med mig, hver gang jeg var i byen. Hvorfor kan mændene ikke gøre det?«.