Jakob Olrik kender sit publikum godt. Han er god til at flirte med kvinderne i virkeligheden, og han er god til at henvende sig til dem på skrift.
Når kvinder læser Olriks Kronik, tænker de på de enkelte gange, hvor de har været på ’jagt’ i byen, uden nogen bød sig til. Og med lidt fortrængning af andre minder bliver de oplevelser til: Ej, ja. Mænd er da også altid vildt dovne, og hvor ville det være meget federe, hvis der kom en som Olrik og flirtede med mig, hver gang jeg var i byen. Hvorfor kan mændene ikke gøre det?«.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


