Flirt. Selvfølgelig får kvinder ikke tilbud, hver gang de går i byen. Men aldrig?
Foto: LÆRKE POSSELT (arkiv)

Flirt. Selvfølgelig får kvinder ikke tilbud, hver gang de går i byen. Men aldrig?

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Kvinder skal også være bedre til at flirte

De mænd, jeg kender, er ikke bange for at prøve at snakke med pigerne.

Debatindlæg

Jakob Olrik kender sit publikum godt. Han er god til at flirte med kvinderne i virkeligheden, og han er god til at henvende sig til dem på skrift.

Når kvinder læser Olriks Kronik, tænker de på de enkelte gange, hvor de har været på ’jagt’ i byen, uden nogen bød sig til. Og med lidt fortrængning af andre minder bliver de oplevelser til: Ej, ja. Mænd er da også altid vildt dovne, og hvor ville det være meget federe, hvis der kom en som Olrik og flirtede med mig, hver gang jeg var i byen. Hvorfor kan mændene ikke gøre det?«.

LÆS KRONIK

Fuldt stop! Lad os lige tage et realitytjek. Selvfølgelig får kvinder ikke tilbud, hver gang de går i byen. Men aldrig?

Og i det regnskab må I ikke fraregne alle de gange, hvor det ikke er Olrik, men fulde Kasper, der forsøger. Hvis jeg skal være ærlig, kan jeg ikke genkende den passive og skræmte mand blandt mine kønsfæller.

De mænd, jeg kender, er ikke bange for at prøve at snakke med pigerne. De gør det ikke hver eneste gang, de ser en sød pige i byen, men de gør det.

Men piger, der skal to til tango

Så derfor forstår vi mænd ikke, hvad det er, Olrik skriver. Vi prøver da at snakke med pigerne!

Men jeg er som sådan ikke uenig med Olrik. Problemet er bare, at han har skrevet til kvinderne, i deres sprog.

Det burde ikke overraske. Det er jo dem, han er god til at kommunikere med.

Det, Olrik i virkeligheden gerne vil fortælle os mænd, er, at vi skal være bedre til at flirte. Til den lille smalltalk i garderobekøen. Til den uopfordrede Fernet Branca sendt ned til pigernes bord. Til den lille papirlap med telefonnummer og en sød besked, som vi giver pigen i hånden, inden vi går.

Det handler om formen, ikke om frekvensen på kurtiseringen. Og her er jeg enig med Olrik. Det skal vi være bedre til.

Men piger, der skal to til tango. Det er os alle sammen, som skal turde flirte mere.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

  • 
    Arkitekt Jørn Utzon viser prototype på etfamiliehus i 1969.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?
    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?

    Henter…

    I dag er der premiere på dokumentarfilmen ’Jørn Utzon – manden & arkitekten’ om den dansker, der bl.a. tegnede Sidney-operaen: En bygning, der regnes med blandt det 20. århundredes mest ikoniske bygningsværker. Men hvordan endte Jørn Utzons hjertebarn, operaen i Sidney, som hans livs tragedie? Og hvorfor frøs danske arkitekter ham siden ud?

Forsiden

Annonce