Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Bent K. Rasmussen/Scanpix
Foto: Bent K. Rasmussen/Scanpix

Strøg-aktionen. Ninon Schloss ses her på et kendt billede fra rødstrømpebevægelsens historie, Strøg-aktionen, hvor en gruppe kvinder med bh'er uden på tøjet gik gennem strøget under parolen 'Hold Danmark rent'.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Rødstrømpe: Det blev endnu værre, da kvinderne fik magten

Tre kvinder står i spidsen for den mest hjerteløse regering i mands minde.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I 70'erne foregik der i rødstrømpebevægelsen mange grundlæggende diskussioner.

En af dem lød: ’Ville det gøre en forskel, hvis/når kvinder fik indflydelse i politik?’. Jeg var i tvivl. Det er jeg ikke mere.

Første skud for boven fik tesen med Margaret Thatcher, den første magtfulde kvinde i vor tid. Magen til utiltalende person uden empati med de svage i samfundet.

Hvor var omsorgsgenet, hensynsfuldheden, barmhjertigheden, mildheden, og hvad vi ellers kunne tillægge kvinderollen?

Og nu i Danmark. Tre kvinder – Helle Thorning-Schmidt, Margrethe Vestager og Annette Vilhelmsen – i spidsen for den mest hjerteløse regering i mands minde.

Da Ritt lancerede Helle Thorning, var jeg nysgerrig. Men hvad brændte hun for?

Den dag i dag ved jeg det ikke. Hvordan, Ritt, kunne du tage så gruelig fejl? Du som selv har brændt for så mange ting?

Og SF's Annette Vilhelmsen. Jeg stemte SF sidste gang. Men det bliver også sidste gang. Hvilken forskel har det gjort, at hun tog over efter Søvndal?

Faktisk har jeg også stemt på de radikale. Margrethe Vestager var den eneste, der holdt fanen højt, da andre partier gik amok i uddannelsespolitisk konkurrencepanik med test m.m.

»Sådan er det«, sagde den hjerteløse kvinde til dem, der falder ud af 'systemet', og gav så skattelettelser til de rige med et smil.

De tre kvinders filosofi i spidsen for regeringen har været: Studerende, sygedagpengemodtagere, arbejdsløse og folk på kontanthjælp er måske ikke direkte årsag til krisen, men desværre er vi nødt til at disciplinere jer med nedskæringer i SU, dagpenge og kontanthjælp.

Det skal motivere jer til at blive hurtigere færdiguddannet, raske og komme i arbejde. Pengene forærer vi til arbejdsgiverne, idet vi trygler dem om at etablere nye job. Miljøet skal også bidrage.

Til gengæld kan Underdanmark glæde sig over, at sodavandsafgiften helt bliver afskaffet. Endnu en kvindelig SF-minister, Astrid Krag, forklarer, at vi dermed har fundet »den rette balance mellem arbejdspladser og sundhed«.

Jeg tror ikke, de tre i spidsen synes, det hele er sjovt. Men de har overbevist sig selv om, at de gør det nødvendige.

Samfundet er blevet rigere og rigere, men vi må satse på vækst for at blive endnu rigere, ikke mindst for at de andre lande ikke bliver lige så rige som os.

Hvis ikke, er det, som om vi står på randen af fattigdom – en 'nødtilstand', hvor man tilpasser valgløfter, politik, menneskesyn, ja, alt er blevet underordnet økonomien.

De fattige må have pisk, de rige gulerod. Det hele sker efter devisen: Desværre, vi bliver nødt til at ødelægge velfærdsstaten for at redde den. Skolen for livet er passé. Eleverne må skoles til soldater i den danske økonomiske hær. Alt og alle skal indrulleres til vækst.

Der er kun én ting, som de lærenemme piger i regeringen er bange for: at deres indsats ikke påskønnes af aktiekurserne, industriens topfolk og cheføkonomerne.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Markedsideologien er nået til feminismen. Nu hedder argumentet for ligestilling ikke lighed, men at kvinder som ledere giver en bedre bundlinje

På en måde er de regerende kvindelige politikere bevis på, at kvindebevægelsen har sejret, om end ad helvede til. Ikke bare har de selv nået toppen, de driver videre på den hovedstrøm i kvindebevægelsen, der gik ud på, at kvinderne skulle ud i ræset, arbejde lige så meget og tjene lige så meget som mændene.

Status og forbrug blev den altdominerende måde at få anerkendelse på – også som kvinde. Markedet skal gennemtrænge alt. For så vidt en nyliberalistisk version af feminismen.

Suk. Engang byggede kvindebevægelsen grundlæggende på lighed og solidaritet. Markedsideologien er nået til feminismen. Nu hedder argumentet for ligestilling ikke lighed, men at kvinder som ledere giver en bedre bundlinje.

Millioner af kvinder over hele verden drømmer ikke om at blive som Moder Teresa, men derimod som Sheryl Sandberg, chief operating officer ved Facebook.

Hun ligger nummer 2 på Amazons bestsellerliste inden for business/ledelse med en bog, der opfordrer kvinder til at skære ned på privatlivet og satse alt på en erhvervskarriere.

Men hvad nu hvis det slet ikke passer, at kvinder er bedre direktører? Og hvad nu når alle disse unge håbefulde kvinder ser deres selvværd smuldre, efter at de finder ud af, at de skal være tilfredse med et kedeligt job, en dårlig chef og undgå fyring?

De seneste måneder har vi oplevet hændelser i dansk politik, jeg ikke havde fantasi til at forestille mig.

Skolelærerne blev først svinet af deres egne arbejdsgivere og derefter udsat for en kynisk lockout med nøje planlagt magtdemonstration af KL og regeringen, heriblandt endnu en kvindelig minister, Christine Antorini. Nu er det lægerne – og nok en kvindelig minister, Astrid Krag.

Flere fagforeninger venter på, at der næste gang ikke bliver forhandlet, men dikteret. Det er ’ukvindeligt’. Og udansk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Kvinder i politik? Historien har vist, at kvinder i politik ikke, sådan som vores diskussioner gik dengang i kvindebevægelsen, fremmer omsorg for de svage, miljøet, medbestemmelse m.m.

Der var engang en statsministermand, der hed Jens Otto Krag.

Jeg syntes ikke om ham, men den herostratiske indefrysning af dyrtidsportionerne, som førte til sprængning af SF, var harmløs som homøopatisk medicin til sammenligning med det, vi ser i dag.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden