Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
 JOACHIM ADRIAN (arkiv)
Foto: JOACHIM ADRIAN (arkiv)

kommunalvalg. Mange folk på min alder kan ikke se meningen med at stemme til valget 19. november. Og hvis jeg skal være ærlig forstår jeg dem godt, skriver Phillip Dimsits Lerer.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Kære lokalpolitikere, lyt lidt mere til de unge

Mine jævnaldrende bør huske at stemme til kommunalvalget. Ellers flytter demokratiet snart på plejehjem.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Om præcis en måned skal jeg og flere tusinder andre unge til stemmeurnerne for første gang.

For mit eget vedkommende er det ikke første gang, jeg stifter bekendtskab med demokratiet.

Jeg har være engageret i elevrådet i mange år, jeg har været aktiv i organisationer, men jeg har aldrig været aktiv i det formelle demokrati. Samfundets ordinære demokrati.

Vi glemmer ofte, at den demokratiske dannelse sker i en meget ung alder

For mig og mange af mine jævnaldrende er kommunalvalget 19. november første gang, vi stifter bekendtskab med det.

Men hvorfor skal vi stemme?

Spørgsmålet er essentielt og centralt i en tid, hvor stemmeprocenten blandt min generation er faldende, men vores engagement i det uformelle demokrati er stigende.

Der er ingen aldersgrænse for at være aktiv i din lokale spejdergruppe, dit lokale ungdomsparti eller din lokale velgørenhedsorganisation.

Demokratiet møder vi unge allerede i en meget ung alder, ja, vi møder det faktisk allerede i en alder af 5 år. Nemlig når vi begynder i skole og hører om elevrådet.

Jeg medgiver gerne, at niveauet for de højtravende politiske debatter nok ikke er så højt i et elevråd bestående af elever i alderen 5-16 år.

Ikke desto mindre glemmer vi ofte, at den demokratiske dannelse sker i en meget ung alder.

Det er også her, vi skal finde løsningerne på den altoverskyggende demokratiske udfordring i min generation: vores manglende engagement i det formelle demokrati.

Spørgsmålet er imidlertid også, hvorfor vi ser denne tendens til, at jeg og min generation ikke vil deltage i det formelle demokrati.

LÆS ARTIKEL

Lad mig tage udgangspunkt i min egen historie.

Jeg er vokset op i Gentofte kommune, en velfungerende kommune, hvor der ikke er de store problemer eller udfordringer.

Byrådet i kommunen består primært af medlemmer med en alder på over 50 år, de fleste af dem er mænd, og de ligner mere eller mindre en flok revisorer på vej til en generalforsamling.

Det er der sådan set heller ikke noget galt med. Vi unge kan bare hverken relatere til dem eller til deres politik.

Dette er ikke en kritik af Gentofte kommune, jeg er glad for Gentofte. Men det er en kritik af byrådenes sammensætning, for det er ikke kun i Gentofte, at byrådet består af mænd over 50.

Det handler ikke om partifarve. Det handler om, at mænd på plus 50 ikke fører politik for unge på 18

LÆS MERE

Det handler ikke om partifarve. Det handler om, at mænd på plus 50 ikke fører politik for unge på 18.

Et konkret eksempel:

Borgmester Mogens Gade (V) fra Jammerbugt kommune siger til P3-programmet Monte Carlo 7. oktober:

»Der er ikke nogen grund til at servicere de unge … Det bliver for poppet«.

Spørgsmålet handlede mobile valgsteder.

Et klassisk eksempel på, at tilgangen til os unge er gammeldags, og uden at ville fornærme nogen kan man vel tyde ud af Mogens Gades udtalelse, at han er ligeglad med os unge.

Jeg skal nok stemme til kommunalvalget, jeg ser det som min pligt.

Mange af mine jævnaldrende har det ikke sådan, og hvis jeg skal være ærlig, så forstår jeg dem godt.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Med udgangspunkt i en kommune som Gentofte - hvorfor skulle unge så stemme?

  • Politikerne udtrykker ingen synderlig interesse i vores holdning eller vores stemme
  • Kommunen fungerer, som den har gjort de sidste 20 år

Så kan det ikke bare være ligegyldigt?

Hvad er meningen med det, når vi hverken bliver lyttet til, eller når der kun bliver ført politik for vores forældre og ikke for os?

Når jeg om en måned går ned og stemmer på min lokale skole, vil det føles som om, min stemme forsvinder ned i et dybt sort hul.

Og næste gang, jeg skal tage stilling til noget lokalpolitisk, er ved næste valg i 2017. Jeg bliver ikke inddraget, jeg får ikke en update på, hvad de politikere, jeg kan stemme på, foretager sig, og jeg kommer ikke til at se resultaterne, at mit engagement.

LÆS MERE

Jeg savner en vilje og et ønske fra lokale politikere til at informere deres borgere om det daglige arbejde. Og hvis vi vil skabe det samme engagement i det formelle demokrati, som vi har i det uformelle, f.eks. i 'børnedemokratiet' for unge under 18, så må vi lade os inspirere.

Når den lokale spejderforening laver arrangementer, er foreningens medlemmer de centrale aktører, og når det lokale elevråd beslutter at lave en frivillig lektiecafé, er det elevrødderne, der arrangerer det hele.

Den form for inddragelse kunne man godt savne i det formelle demokrati.

En ting er helt sikker: Konsekvensen ved ikke at engagere min generation vil alvorlig,

Den demografiske udvikling indebærer et samfund med færre unge end ældre.

Vi vil gerne, men det kræver, at vi bliver inddraget. Det eneste, vi kræver, at det kommer til at handle lidt mere om os og ikke kun om vores forældre.

Det vil helt konkret måske betyde, at det arbejdende Danmark ikke engagerer sig i byrådene, og at 'plejehjems-Danmark' - vores forældres generation - vil være dem, der bestemmer, hvilken retning det lokale demokrati skal gå.

Så har vi plejehjemsdemokratiet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men kære lokalpolitikere, tag det her som en opfordring og en invitation fra min generation til fremtiden. Vi vil gerne, men det kræver, at vi bliver inddraget.

Det eneste, vi kræver, at det kommer til at handle lidt mere om os og ikke kun om vores forældre.

Hvordan skaber vi attraktive ungdomsmiljøer? Hvordan får vi nye fritidsområder?

Hvordan kan vi forbedre den offentlige transport? Og hvordan fastholder vi unge i vores by?

Inddrag os, når I projekterer nye studieboliger, når parken skal omlægges, når det nyt bustoppested skal placeres. Inddrag os unge der, hvor vi er. Og lyt til os - det er os, der ved, hvordan det er at være ung.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden