Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Dylan. Gennem 50 år har han sat nye standarder for sangskrivning og sjælelige og åndelige udtryk
Foto: Joel Ryan/AP

Dylan. Gennem 50 år har han sat nye standarder for sangskrivning og sjælelige og åndelige udtryk

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Dylan-nørd: Bob Dylan er stadig størst

Bob Dylan har aldrig leflet for sit publikum. Han er først og fremmest sin egen

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»I kender ham alle sammen. Han er jeres – Bob Dylan«.

Sådan blev Dylan præsenteret ved sine koncerter i de tidlige 1960’ere. Han gav ungdomsoprøret stemme.

I en tid med sociale konflikter, raceproblemer og mordene på Kennedy-brødrene og Martin Luther King var han ungdommens røst, jf. hans bemærkninger om at »your sons and daugthers are beyond your command«.

John Aasted Halse har haft en rigtig dårlig Dylan-oplevelse ved troubadourens seneste optræden i København (Politiken 23.10.).

LÆS JOHN A. HALSES DEBATINDLÆG:

Jeg kommer til at tænke på Dylans omtale af mr. Jones i ’Ballad of a Thin Man’:

»Something is happening here (… ) But you don’t know what it is (… ) Do you Mr. Jones«.

Ifølge Halse er Dylan en middelmådig musiker, som p... på sit publikum.

Men Bob Dylan har aldrig leflet for sit publikum. Han er først og fremmest sin egen. Mest markant vakte han forargelse blandt sit gamle folkemusikpublikum på Newport Folk-festivallen i 1965 med sin elektriske optræden.

Dylan er en sand digter og poet. Han er og lige så meget beatdigter som en skeptisk paradokstænkende forkynder

Dylan er en sand digter og poet. Han er barden og lige så meget beatdigter som en skeptisk paradokstænkende forkynder. Han er modernist og præst uden kirke. Han er fortælleren, epikeren med fornemmelse for eposset med rødder helt tilbage til Homer.

Han er ikke blot en viderefører af folkemusiktraditionen, han har selv været med til at definere den på sin helt egen måde med sange som ’The Times They Are A-changing’ og ’A Hard Rain´s gonna fall’.

Hørt og set under ét er Bob Dylan en af den moderne sjæls ypperste fortolkere. Han har gjort mange af os i stand til at forstå os selv fra stadig nye vinkler.

Gennem 50 år har han sat nye standarder for sangskrivning og sjælelige og åndelige udtryk.

Hans sang ’Masters of War’ er desværre mere relevant end nogensinde, jævnfør situationen i Syrien. Og længe før Robert Nielsen (’Dovne Robert’) udskreg Dylan meningsløsheden i trælleriet for kapitalen: »No, I ain’t gonna work on Maggies farm no more«.

Halse er ked af, at Bob Dylan ikke smiler til publikum, siger tak for bifald.

Men den slags udenomsstads bliver aldrig Dylan. Bob Dylan gør brug af hele litteraturens rum og rækkevidde og forholder sig frit til andres digteres udtryk ud fra devisen ’gode digtere låner ikke, de stjæler’.

Der er ikke noget hierarki for Dylan, for alting er samtidig til rådighed og til stede. Han er med årene blevet flere generationers stemme.

Mine damer og herrer, I ved det, I har selv lyttet og taget ved lære, the one and only Bob Dylan.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden