Snydt. Bent Jensen burde have vundet i Østre Landsret, mener Peter La Cour.
Foto: Simon Fals(Arkiv)

Snydt. Bent Jensen burde have vundet i Østre Landsret, mener Peter La Cour.

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Lidegaard anslår falsk tone i Dragsdahl-sag

Politiken har ikke styr på, hvad der foregik i landsretssagen, mener Bent Jensen-talsmand.

Debatindlæg

Hvis chefredaktør Bo Lidegaard havde overværet retsmøderne i landsretssagen mellem journalist Jørgen Dragsdahl og professor Bent Jensen, ville han ikke have skrevet det vrøvl, der står at læse i hans forsideleder 26.10.

Det ville nok også have været en hjælp for ham, hvis han havde sat sig ordentligt ind i, hvad der faktisk står i landsrettens dom.

BO LIDEGAARD

Der står, at Bent Jensen »havde grundlag for« at skrive de ting, han skrev om Dragsdahl.

Og at dette grundlag blandt andet var et stort antal PET-dokumenter, hvor Dragsdahl igen og igen blev betegnet som agent for KGB.

Landsretten slår fast, at der ikke bare var tale om en enkelt »fristil« og personlig mening fra en menig kriminalassistent i PET.

Der var tale om dokumenter og afrapportering fra PET's ledelse til den daværende regerings ledelse.

Der var tale om oplysninger, som blev videregivet til Forsvarets Efterretningstjeneste, Udenrigsministeriet og en »allieret efterretningstjeneste« – oven i købet med daværende souschef Mikael Lyngbos personlige tilføjelse om, at Dragsdahl fik penge for det af KGB.

I praksis er det noget nær umuligt at føre objektivt sandhedsbevis for, at en person var KGB-agent, hvis han selv benægter det.

FLEMMING YTZEN

Også selv om både KGB og PET anså ham for at være det.

I praksis er det noget nær umuligt at føre objektivt sandhedsbevis for, at en person var KGB-agent, hvis han selv benægter det. Også selv om både KGB og PET anså ham for at være det

Så der er ikke noget særligt overraskende i rettens konstatering af, at der ikke var bevis for det.

Foruden de samstemmende udsagn fra PET og – uafhængigt af hinanden – flere afhoppede fremtrædende KGB-folk indicerede Dragsdahls faktiske adfærd, hvor han mødtes med KGB-officerer under suspekte omstændigheder, at der med rettens ord var »grundlag for« at betragte ham som KGB-agent.

Under sin procedure citerede Bent Jensens advokat den berømte (eller rettere berygtede) KGB-spion Arne Treholt for i et selverkendelsens øjeblik at give udtryk for, at hvis man opfører sig som en spion, må man finde sig i at blive betragtet som spion.

Hvis man udskifter ordet ’spion’ med agent, burde udsagnet give stof til eftertanke – også helt ind i hjørnekontoret på Politikens redaktion.

ULRIK HØY

Det bliver i dommen slået fast med syvtommersøm, at det ikke er ulovligt at være agent for en fremmed efterretningstjeneste.

Og at Bent Jensen aldrig har beskyldt Dragsdahl for at gøre noget ulovligt. Så det er ikke noget argument, at Dragsdahl aldrig blev sigtet eller tiltalt for ulovlig kontakt med KGB.

Politikens leder foregiver nærmest, at det hele bare drejer sig om ytringsfrihed over for »privatlivets fred«. Og at dommerne nærmest ikke skulle mene, at injurielovgivningen sætter grænser for ytringsfriheden.

Det er den samme falske melodi, som Dragsdahl straks lancerede efter dommen.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce