Politiken lancerer nyt historiemagasinLæs mere

Tegning: Jørgen Saabye

Tegning: Jørgen Saabye

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Stresset? Mindfulness er svaret

Mindfulness har sneget sig ind alle vegne i vores stressede samfund.

Debatindlæg

Stress og manglende tid er karakteristika for den arbejdende befolkning. I store dele af samfundet er løsningen blevet mindfulness. Men hvad er mindfulness?

Mon ikke, vi alle kender til følelsen af stress, jag og af at have mange bolde i luften samtidig?

Det er i tidens ånd, at vi er gode medarbejdere, ægtefæller, forældre mv., når vi kan multitaske.

Vi skal hele tiden være på

Vi skal hele tiden være på, følge med i den nyeste teknologiske udvikling, besvare mail og sms’er helst lige efter modtagelsen.

I takt med denne udvikling vinder former som meditation og mindfulness mere og mere frem. Disse discipliner kan anses som fitness for sindet.

Indtil for få år siden var meditation og yoga forbeholdt en lille skare.

Men nu er meditation mainstream. Det er blevet et af Vestens hurtigst voksende fænomener.

Fænomenet kaldes også mindfulness, som kan ses som en light version af meditation. Men både meditation og mindfulness har rod i det buddhistiske religiøse univers.

I vores stressede multitaskende samfund er mindfulness de sidste ti år stille og roligt kommet ind på direktionsgangene i danske virksomheder.

Erhvervslivet sender deres medarbejdere på kursus i mindfulness i håbet om at mindske deres stresssymptomer.

Også det amerikanske militær, fængselsvæsnet og offentlige institutioner benytter mindfulness. Læg dertil et stort antal praktiserende psykologer, som bruger meditationens metoder i deres behandling.

Hospitalerne er også hoppet med på vognen.

På Rigshospitalets Smerteklinik har 100 patienter i 3 år deltaget i et stort forskningsprojekt om mindfulness som smertebehandling og tilbyder nu meditation som en del af standardbehandlingen for smertepatienter på linje med fysioterapi, psykologhjælp og samtaler med en socialrådgiver.

På det amerikanske University of Wisconsin forbedrer neurolog og hjerneforsker Richard Davidson adhd-børns koncentrationsevne, og de lærer bedre at kunne håndtere deres følelsesregister.

Metoden er et program bestående af meditation og yoga 90 minutter om dagen.

Konklusionen synes at pege mod en klar anbefaling til læger og psykologer om at benytte meditationens metoder i patientbehandlin

Forskernes undersøgelser af, hvad der sker med mennesket, når det mediterer, er stadigvæk på forsøgsbasis.

Faktum er, at der er en påviselig effekt på tibetanske munke, som regelmæssigt praktiserer lange meditationer.

Konklusionen synes således at pege mod en klar anbefaling til læger og psykologer om at benytte meditationens metoder i patientbehandling.

Meditation kan bl.a. mindske stress, styrke immunforsvaret og koncentrationsevnen og give mere overblik i tilværelsen.

Alt sammen noget, som det postmoderne menneske har brug for til at navigere i informationssamfundet, hvor vi konstant bombarderes med indtryk fra den virtuelle verden.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Meditation er blevet så meget in, at den trængte folkekirke er begyndt at benytte sig af kristen meditation. Meditation har altid eksisteret i kristendommen, tænk bare på munkenes messesang og recitation af bønner.

I hele klostervæsnet ligger tanken om at hengive sig til stilheden for at opnå en tættere kontakt med det guddommelige.

I meditation er det ikke en guddommelig dimension, men menneskets sind, der opnås dybere kontakt med. En opfattelse, der stammer fra buddhismens trossystem. Buddhisten forsøger blandt andet gennem meditation at opnå en dyb erkendelse af, at alting er forgængeligt, både vores krop og sind.

Når mennesket dør, er det blot vores energigennemstrømning, der bliver tilbage for at blive genfødt eller udfriet. Energigennemstrømningen er som at betragte en flamme, der lyser hele tiden, men aldrig er den samme.

Den græske filosof Heraklit udtrykker det således: »Du kan ikke stige ned i den samme flod to gange«.

Forklaret ud fra et biologisk menneskesyn kunne man sige, at mennesket består af en samling celler, som hele tiden dør og formerer sig, således er mennesket aldrig det samme.

Mindfulness har sneget sig ind alle vegne i samfundet

Den buddhistiske energigennemstrømning er evig foranderlig.

Paradokset for den moderne vesterlænding er, at meditation tager tid at lære og udføre, og tid er en mangelvare i vores hæsblæsende dagligdag.

Meditationslærere fastholder samstemmende, at hvis meditation skal have en effekt, skal man meditere hver dag.

Men hvordan får småbørnsforældrene tid til det? Det giver givetvis ingen effekt at presse meditation ind 20 minutter i en i forvejen presset hverdag, dette avler jo blot mere stress, som mindfulness jo skal bekæmpe.

Mange af fortalerne og foregangsmændene for mindfulness gør opmærksom på, at mindfulness ikke er en religion og ikke er buddhisme.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Den amerikanske psykolog og professor dr. Shauna Shapiro, som underviser i mindfulness og forsker i dens effekt, er en af dem. Hun har været i Danmark for at holde foredrag om mindfulness for bl.a. Statens Center for Kompetenceudvikling og fastholder, at det er ét redskab til at reducere stress.

Men sandheden er, at grundlaget for mindfulness er buddhistisk funderet, blot gjort appetitligt for vesterlændinge.

Som sådan forstået er tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussens håb om at få religionen ud af det offentlige rum og ind i privatsfæren langt fra sin opfyldelse. Mindfulness har sneget sig ind alle vegne i samfundet.

Måske er det det postmoderne menneskes råb om mere ro, stilhed og tid.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce