0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Sociolog: Vi er blevet selvkritiske masochister

Indadvendt selvtugt har erstattet den udadvendte samfundskritik, mener bogaktuelle Rasmus Willig.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
 JENS DRESLING (arkiv)
Foto: JENS DRESLING (arkiv)

Fatalt. Aldrig har der været så mange arbejdsløse, vi smadrer klimaet, og gældskrisen plager. Men hvad gør vi? Går vi på gaden og kritiserer samfundet? Nej! Vi smutter ned i fitnesscentret eller hen til vores coach.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

»Hvor vi før gav samfundet skylden, når vi ikke kunne finde et arbejde, blev stressede, havde problemer i skolen etc., vender vi dag kritikken indad. Vi bebrejder os selv, for ingen må jo længere sige, at det samfundets skyld. Denne tankegang er gift for selvet og en formel for ulykke og fiasko. Vi har erstattet den udadvendte samfundskritik med indadvendt selvtugt og masochisme. Og det er en farlig tendens. For så går de økonomiske og politiske forhold fri for kritik, selv om de ofte er årsagen til fiaskoen«.

Ordene kommer fra sociolog Rasmus Willig fra RUC, der er bogaktuel med ’Kritikkens U-vending’.

Han advarer i sin nye bog om samfundsudviklingen, hvor kritik ikke længere bliver rettet mod samfundet, staten og arbejdsgiveren, men mod individet selv. En udvikling, han sammenligner med et ensomt spil stangtennis, hvor man ikke kan komme af med bolden – bolden og problemerne kommer altid tilbage i hovedet på én selv. Og man har kun sig selv at spille med.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter