Arbejdsdisciplin. Ifølge kønsforsker Marianne Løffler ligger der i forvejen et stort pres på gravide på arbejdsmarkedet.
Foto: JAN GRARUP

Arbejdsdisciplin. Ifølge kønsforsker Marianne Løffler ligger der i forvejen et stort pres på gravide på arbejdsmarkedet.

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Lad være med at gøre gravide til syndebukke på arbejdsmarkedet

Det er ikke en trimning af gravides arbejdsdisciplin, der skal sikre virksomheder en bedre økonomi.

Debatindlæg

I debatartiklen ’Den gravide syge er blevet en epidemi’ i (Pol. 1.2.) foreslår Jean Vennestrøm og Rikke B. Ørum en metode til forbedring af danske og internationale virksomheders økonomi: De gravide skal lære, at graviditet ikke er en sygdom, og så skal de passe deres arbejde.

Der bliver peget på, at mange sunde og raske gravide sygemelder sig i graviditeten på grund af gener.

Jeg er helt enig i, at det offentlige tilbud om jordemodertilsyn er pauvert, hvorfor unødig uro, usikkerhed samt uvidenhed er parametre, der har stor indflydelse på det omtalte arbejdsfravær.

LÆS DEBAT

Firmaet Conopor, som den omtalte artikels ene forfatter er direktør for, tilbyder at hjælpe ved at indgå som konsulent i virksomheder. Det er et tilbud om støtte til virksomhedens gravide, virksomhedsfinancieret omsorg.

Der er intet galt i, at virksomheder ønsker at spare på spild og engagerer ekstern konsulentbistand hertil. Det er risikoen for en uklar sammenblanding af sundhedsomsorg og virksomhedsdrift, der kalder på skærpet opmærksomhed.

Det anføres i Conopors mission på deres egen hjemmeside, at målet er »at skabe væsentlige økonomiske besparelser i den enkelte virksomhed«, og under Conopors vision fortsættes der med en drøm om »at blive den største virksomhed med fokus på nedsættelse af sygefravær blandt følsomme og gravide medarbejdere nationalt såvel som internationalt«.

Ambitionerne mangler ikke. Der tales om væsentlige besparelser internationalt.

De skal på samme tid både levere et perfekt stykke arbejde og et perfekt barn

Nu støvsuger vi arbejdsmarkedet for en medarbejdergruppe, der kan trimmes. Det er et af resultaterne af den forringede svangerskabsomsorg, at private initiativer opstår og blomstrer. Det er der intet galt i. Men det kalder på kritisk opmærksomhed. Gravide er en sårbar gruppe, sluserne er åbne og modtageligheden stor.

Forfatterne skriver: »Vi ved, det er et voldsomt upopulært synspunkt, alligevel vover vi at fremsætte den påstand, at vi er blevet for rummelige overfor den gravide syge«.

Er vi blevet for rummelige? Lad mig da et øjeblik dvæle ved det at være en gravid kvinde i anno 2014 i Danmark.

Reproduktionsdanmark er ikke et frugtbart sted at være. Vores reproduktionsstatistik er ringe, mange kvinder fravælger at føde børn, andre får kun et, og derfor reproducerer vi ikke befolkningstallet. Det mønster tegner sig i øvrigt over hele Europa. Lysten til at erfare reproduktionens glæder og besværligheder lader noget tilbage at ønske – hvorfor mon?

Kvindens uro og usikkerhed ved konsekvenserne af en graviditet, bl.a. for hendes fremtidige arbejdsliv og karriere, afspejler sig i, at alderen for fødsel af første barn stiger. Arbejdslivet har store krav om produktivitet, effektivitet og løbende ajourføring – hvornår er en graviditet ikke besværlig for arbejdspladsen?

Den gravide kvinde er et stærkt kontrolleret individ. Graviditeten fratager kvinden er stor del af hendes naturlige selvbestemmelse. I interessen for det ufødte barn reguleres kvindens livsstil og adfærd med en lang række sundhedsanbefalinger, der har karakter af påbud:

Minus alkohol, minus tobak, minus for mange kalorier – kvinden skal røre sig og være i form, hun skal hvile sig og ja, hun skal passe sit arbejde naturligvis. Vi er med andre ord rigtig gode til at fortælle de gravide, hvad de ikke kan og ikke må eller absolut skal for barnets skyld.

Samtidig dukker med denne debat signaler op om, at de gravide skal tage sig sammen, og at ’så er det heller ikke værre’.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Arbejdslivet har store krav om produktivitet, effektivitet og løbende ajourføring - hvornår er en graviditet ikke besværlig for arbejdspladsen?

Der er således fra to omgivelseskulturer, reproduktionsklimaet og sundhedsvæsnet, lagt vægt på mange forhold, som den gravide skal afholde sig fra, tilgodese og tilpasse sig. Der har i årevis været mange, der har haft meninger om dette og nu også arbejdsgiverne.

’Den gravide syge er blevet en epidemi’ er artiklens overskrift. At gøre gravide til syndebukke en masse er slet ikke rimeligt. Det er ikke en trimning af gravides arbejdsdisciplin og fintælling af deres arbejdsfravær, der skal sikre internationale virksomheder en forbedret økonomi.

Nationens økonomi og konkurrencedygtighed er afhængig af alle kvinders aktive deltagelse på arbejdsmarkedet. En stor personlig omkostning for kvinderne er, at de både skal være produktive på arbejdspladsen og samtidig skal producere Danmarks befolkningstilvækst, altså være gravide og føde. De skal på samme tid både levere et perfekt stykke arbejde og et perfekt barn.

En omkostning for arbejdslivets Danmark er derfor, at denne dobbeltproduktion slider på kvindernes overskud i reproduktionsperioderne. Tøv med at rette skytset mod disse kvinder. For dette handler også om produktion af mennesker, og det er vel ikke dér, vi skal gå på kompromis?

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden