Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
DANIEL HJORTH (arkiv)
Foto: DANIEL HJORTH (arkiv)

Udfordring. »Ændrede rammevilkår på pensionsområdet er en konsekvens af, at vi med udsigten til en voksende ældrebyrde ikke længere har råd til, at alle får en offentlig ydelse«, skriver Lars Ellehave-Andersen.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Kære politikere - svigt ikke de private pensionsopsparere

Svigter politikerne her står vi alle tilbage som tabere.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det bør ikke vække den helt store undren, at vi, som Politiken afdækker i en nylig undersøgelse, ser et skred i synet på betydningen af de offentlige bidrag til pensionisttilværelsen.

Langsomt, men sikkert har der sneget sig et paradigmeskifte ind fra en model, hvor staten er hovedspiller, til en ’blandingsmodel’, hvor staten er med, men hvor de private skuldre forudsættes at løfte mere.

Det nødvendige farvel til efterlønnen og det, at vi skal forblive længere på arbejdsmarkedet, påvirker vores tro på, om de offentlige kroner nu også vil tikke ind på vores pensionistkonto.

LÆS MERE

Ændrede rammevilkår på pensionsområdet er en konsekvens af, at vi med udsigten til en voksende ældrebyrde ikke længere har råd til, at alle får en offentlig ydelse. Det fører staten til at rette de offentlige penge i alderdommen mere entydigt mod de samfundsgrupper, som ikke selv kan bære byrderne.

Det skal ske i kombination med, at den private pensionsopsparing skal løftes.

Det fordrer igen eksistensen af en robust incitamentsstruktur, som man har tillid til. Hvis der er udsigt til, at forudsætningerne for ens opsparing afgørende ændres, giver det ikke megen mening for den enkelte at udskyde nutidigt forbrug.

Også pension har udfordringen, at den tunge ende vender nedad.

Hører man til i den nederste fjerdedel af indkomstskalaen og beslutter sig som 45-årig for at lægge 1.000 kroner til side til pension, har man udsigt til at kunne forsøde pensionisttilværelsen fra det 69. år med ekstra 1.774 kroner. Befinder man sig derimod i den øverste fjerdedel, er der hele 6.862 kroner at gøre godt med.

Hvis den lave indkomstgruppe tilmed har sat sine penge i et pensionsselskab, som ikke evner at give 4 pct. realrente, men f.eks. kun det halve, står man med sølle 934 kroner. Man har med andre ord sat 76 kroner til som 69-årig.

Det er afgørende for dansk økonomis udvikling, at det, der internationalt omtales som ’verdens bedste pensionssystem’, ikke mister drivkraften i form af betydelige private bidrag til egen forsørgelse i alderdommen.

Eksemplet med de 1.000 kroner viser, at modellen er under pres, og det kan koste dyrt.

Fodrer man PFA’s beregningsmodel med alle hånde facts fra alle vores kunder, når man til, at der er store og konkrete fordele for den danske samfundsøkonomi ved de gevinster, som den private sektor bidrager med.

Udbygningen af private pensionsordninger i kombination med reformer i det offentlige pensionssystem vil samlet set kunne lede til faldende udbetalinger fra det offentlige pensionssystem – og dette til trods for, at det danske samfund står over for en betydelig ældrebyrde.

De private pensionsopsparere er afgørende, og svigter politikerne her, kan de samfundsmæssige gevinster gå fløjten – og vi står alle tilbage som tabere.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden