Efter min mors død, var vi til fødselsdag hos min mands familie. Flere af dem havde jeg ikke set, siden min mor døde af kræft som 59-årig for tre måneder siden.
Jeg havde måske forventet, at der ville blive spurgt til det. Ikke nødvendigvis indgående, men en kondolence af en art. Et ‘det gør mig ondt’ eller ‘hvordan har du det?’ måske. Intet kom der. Det blev ikke nævnt med et ord. Det var, som om det ikke eksisterede.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
