Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Socialisering. De sociale forskelle mindskes på de gymnasiale uddannelser. Unge skal have lov til at være unge, mener gymnasieelev.
Foto: MIE BRINKMANN (arkiv)

Socialisering. De sociale forskelle mindskes på de gymnasiale uddannelser. Unge skal have lov til at være unge, mener gymnasieelev.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Stop karakterkrav på gymnasiale uddannelser

Karakterkravet vil primært ramme de elever, hvis forældre stammer fra de lavere sociale klasser.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Samtlige partier i Folketinget ud over Enhedslisten indgik en ny aftale mandag 24.2. om erhvervsskolerne.

I fremtiden vil adgangskravet for at komme på erhvervsskoler være 2 i hhv. dansk og matematik fra folkeskolen.

Det store stridsspørgsmål i hele uddannelsesdebatten er dog det forslag, som Venstre og Konservative stillede i forbindelse med aftalen, som fik mange gymnasieelever og flere rektorer til at ryste grundigt på hovedet – og med god grund. De to oppositionspartier foreslog et adgangskrav på mellem 4 og 7 på de gymnasiale uddannelser. Forslaget er nu endt hos gymnasieforligskredsen, der vil analysere og tage stilling til sagen.

LÆS MERE

Alt taget i betragtning virker forslaget helt ude af proportioner. Ja, næsten på grænsen til det groteske. Et karakterkrav på 4-7 vil ikke kun afskære flere uddannelsesparate unge fra optagelse på deres drømmeuddannelse, det vil også hæmme mønsterbrydning i Danmark.

Karakterkravet vil primært ramme de elever, hvis forældre stammer fra de lavere sociale klasser. Selv om disse elever vil være uddannelsesduelige ifølge den faglige og professionelle vurdering fra deres lærere i folkeskolen, vil de ikke være velkomne på de gymnasiale uddannelser i fremtiden, hvis det står til V og K. Det er ærgerligt for de unge og for Danmark.

Som flere forskere har påvist, er der empirisk evidens for, at øget individualisering og længere uddannelse kan reducere risikoen for negativ social arv.

Begge faktorer gør sig gældende ved valget af en gymnasial uddannelse, der ligeledes kan føre til en videregående uddannelse, som kan sende den negative sociale arvs mørke skygger langt væk. Karakterkrav vil mindske denne individualisering og i stedet gøre gymnasierne elitære.

Men det mener de borgerlige bestemt ikke. »For mange unge ender gymnasiet i en blindgyde, fordi der er ungdomsfester i tre år«, siger Konservatives uddannelsesordfører, Lene Espersen. »Så må man præstere bedre«, siger Venstres uddannelsesordfører, Peter Juel Andersen. Det borgerlige Danmarks beskyldninger er fordømmende, generaliserende og virkelighedsfjerne.

Påstanden om, at man altid kan præstere sig bedre, er en forkert frase at benytte i denne sammenhæng, da de unge i folkeskolen primært er afhængige af den hjælp, de kan få fra familien. De unge, der har fagligt stærke forældre, har derfor en fordel i forhold til de klassekammerater, hvis forældre ikke er så fagligt stærke. Denne fordel mindskes dog på gymnasiale uddannelser, hvor de unges arbejde bliver mere selvstændigt.

Den anden påstand om, at man ved højere karakterkrav sorterer alle de ’useriøse’ typer fra, der ser de tre år på den gymnasiale uddannelse som fest, druk og pjæk, er både selvophøjende, generaliserende og ikke mindst uværdig i en uddannelsesdebat!

Alle – inklusive Lene Espersen – har været unge og dumme. Det at feste og have det sjovt er nu en del af det at være ung. Men selvom der fra tid til anden er plads til sjov og ballade, er fokusset i gymnasiet frem for alt fagligheden. Uanset snittet har enhver gymnasieelev denne erkendelse. Det er absurd at påstå andet!

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvis forslaget gennemføres, estimeres det, at ca. 44 procent af alle nuværende gymnasieelever ikke ville kunne gå på gymnasiet, hvis adgangskravene havde været 4 til 7. Derudover ville 15 gymnasier på landsplan potentielt være tvunget til at lukke.

De borgerliges plan om at tilføje et sådant usandsynligt højt adgangskrav virker virkelighedsfjernt, taget i betragtning at gennemsnittet for landets folkeskoler i maj/juni 2013 lå på 6,8 ifølge Undervisningsministeriet.

Hvis forslaget var blevet gennemført, da jeg blev optaget på gymnasiet, ville det betyde, at ca. 11 ud af 28 elever i min klasse ikke var blevet optaget. Det kunne have været nogle af mine venner på bagerste række eller hende, jeg arbejder godt sammen med på forreste række. Deres pladser havde været tomme i dag. Andre måtte ende med at rejse længere for at komme til deres uddannelsessted, fordi deres gymnasier måtte lukke.

Jeg er ikke blind for, at erhvervsskolerne de næste år har brug for flere elever. Men unge skal ikke vælge erhvervsskolerne som konsekvens af en afvisning fra de gymnasiale uddannelser – tværtimod skal de komme ved et tilvalg af erhvervsskolerne. Derfor bør der fokuseres på erhvervsskolernes kvaliteter og præsenteres disse for de unge frem for at skræmme dem væk fra de gymnasiale uddannelser.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden