Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tegning: Roald Als

Tegning: Roald Als

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Karakterkrav til gymnasiet skaber ikke dygtigere elever

Problemet ligger ikke i gymnasiet, men i grundskolen, hvor der bør strammes op.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

At tro, at højere karakterkrav til gymnasiet hæver det faglige niveau i undervisningen, er lige så naivt som at tro, at Lars Løkke selv betaler sine badevinger, når familien rejser til Mallorca.

Diverse borgerlige politikere har i den seneste tid forsvaret, at et karakterkrav på 4 eller 7 vil bidrage til at sortere de unge fra, som af den ene eller anden grund har forvildet sig ind på gymnasiet. Dette skulle efter sigende hæve niveauet og nedskrive frafaldsprocenten for en ungdomsårgang.

På trods af det lidet solidarisk klingende skille fårene fra bukkene-princip, der ligger til grund for dette forslag, har den røde regering nu også erklæret sin støtte til ideen. Men begge fløje tager grueligt fejl, hvis de tror, at et sådant adgangskrav vil hæve niveauet på landets gymnasier.

Når jeg betragter mit eget gymnasium og taler med dem i min omgangskreds, der i dag har det sværest fagligt, har et stort flertal nemlig det til fælles, at de alle fik rigtig gode karakterer, før de kom til gymnasiet. Senest fortalte en ven mig således, at vedkommende plejede at få 10 eller 12 i engelsk i folkeskolen og nu får 4 på gymnasiet.

En anden havde bestået stort set alle sine 10.-klasses afgangsprøver med topkarakterer, var blevet optaget på gymnasiet, men kæmper nu for overhovedet at bestå. Og jeg tror ikke, jeg er den eneste, der har hørt sådanne historier.

Kort sagt: Alt for mange elever får alt for høje karakterer i årene op til gymnasiet.

Det grundskolesystem, der skulle udstyre eleverne med den rette ballast til at klare gymnasiet, fungerer i dag som den løgnagtige læge, der ikke tør stille diagnosen, men i stedet erklærer patienten rask.

Folkeskolen, 10. klasse og landets efterskoler udgør i dag en treenighed af forskruede såkaldte uddannelsesinstitutioner. Her er tale om gaveboder, der bilder eleverne ind, at de evner mere, end hvad der måske i virkeligheden er tilfældet. Hvorfor tillader vi, at grundskolen, der skulle rådgive den enkelte i den videre færd i uddannelsessystemet, i stedet sender så mange ud ad samme dør?

Et så højt karakterniveau i grundskolen og 10. klasse er jo hverken til gymnasiernes eller elevernes eget bedste, idet de unge – ligesom flere af mine venner – får et chok, når de rammer gymnasiet. De får ikke bare smidt en spand koldt vand i hovedet; de bliver smidt ud i et iskoldt hav, hvor de ikke kan bunde, og modsat Venstre-formænd får de ikke bevilget badevinger.

Hvis ikke de første folkeskolekarakterer realistisk afspejler, hvad eleverne rent faktisk kan, får eleverne den tro, at de kan spadsere gennem uddannelsessystemet. Og så er der jo intet at sige til, at de søger ind på gymnasierne og bliver optaget.

Hvad angår adgangskravet til gymnasierne: Drop det, eller send det til udvalg for en stund, for problemet ligger ikke hos gymnasierne. Det ligger i grundskolen. Det er her, der skal strammes op.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden