Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Tegning: Jørn Villumsen.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Gør vores børn klogere gennem mad

Viden om mad kan indgå i en række fag, og eleverne kan komme ud og prøve kræfter med at hyppe kartofler, fodre grise og fange fisk.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Korn-otto, kylling med ingefær, rødbede og hvedekerner og til slut en ananassorbet med karamelliserede kerner.

Det lyder som en treretters menu på en moderne restaurant, men det er det ikke.

De ovenstående retter er udviklet, tilberedt og smagt til af elever fra 5. til 7. klasse, der for nylig var med i DM i hjemkundskab.

Landet over havde mange elever kastet sig over opgaven med omhu og lært enormt meget om mad på få måneder, og hvorfor skulle det ikke fortsætte?

Elevernes forhold til mad trænger til en vitaminindsprøjtning. Hver femte skoleelev over 11 springer frokosten over mere end to gange om ugen.

Næsten hver tiende er overvægtig, mens omkring hver fjerde er på slankekur.

Forsvindende få deltager i madlavningen derhjemme eller smører deres egen madpakke.

Det værste er, at problemer med sundhed og overvægt har en social slagside. Derfor er det en opgave for folkeskolen at gøre madlavning til en del af undervisningen og få vores danske fødevarekultur på skoleskemaet.

Uddannelse og mad hænger nemlig sammen. Sunde og mætte børn har ganske enkelt mere energi og koncentration til undervisningen og dermed bedre forudsætninger for at lære og trives.

Derfor skal danske elever vide mere om mad- og råvarer. I folkeskolereformen ændres faget hjemkundskab til madkundskab, og der bliver også endnu flere muligheder for at involvere eleverne i madlavning og sundhed på skolerne.

Da vi gik i folkeskolen, handlede det meget om, at vi skulle sidde stille, lytte og holde fingrene væk. I dag ved man, at mange lærer bedre, når de selv gør tingene, rører ved fisken, skærer kødet fra benet eller hjælper en kalv med at drikke mælk.

Det er ofte mere tidskrævende end almindelig gammeldags klasseundervisning, men det er der netop tid til i den nye skole.

Alle elever er forskellige. Hos nogle hænger viden godt fast, når de hører den, hos andre fungerer det bedre med læsning. Men de fleste husker allerbedst det selvoplevede.

Derfor er muligheden for at gøre tingene i praksis en fordel for alle.

Mad rummer et utal af muligheder for at komme uden for klasseværelset og røre ved, føle, opleve, bruge kroppen og prøve kræfter med at hyppe kartofler, fodre grise og fange fisk.

Mad repræsenterer et godt eksempel på, at undervisningen kan varieres på et utal af måder, hvor eleverne kan få fingrene i bolledejen, så de får en langt bedre forståelse for de emner, de lærer om, og de, der ikke er så bogligt stærke, kan få oplevelsen af, at her er noget, de er gode til – noget, der er interessant.

Men mad skal ikke isoleres til at være relevant i pauserne, og når der står madkundskab på skemaet. Mad kan være interessant i alle skolens fag på forskellig vis.

Hvis skolerne arbejder med mad som tema i et fag, f.eks. med fokus på korn, kan vores børn få indblik i et af Danmarks vigtige erhverv, landbruget, de kan lære om naturen, og de kan få kendskab til international handel eller regne ud, hvor meget næringsværdi der er i en appelsin eller en svinekotelet.

Her skal ikke kun tænkes på tværs af fag i skolen, men også på sammenhæng mellem skole og familie.

Når børnene har et madtema i skolen, er det oplagt, at de øver sig derhjemme med mor eller far, når der alligevel skal laves aftensmad. Måske kunne man indføre lejlighedsvise ’madlektier’.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Da vi begge for nylig overværede DM i madkundskab, så vi, hvilken entusiasme madlavning kan opildne til hos eleverne.

De kom med dyb indsigt i bage- og kogeprocesser, de fem smagecentre på tungen, produktionsprocesser og alt mulig andet, der ligger langt ud over det, vi andre lærte i hjemkundskab i skolen.

Børnene havde brugt mange timer, også uden for skoletid, fordi de syntes, det var sjovt – og de havde lært enormt meget.

Ikke bare i faget hjemkundskab, men også i samfundsfag, historie og biologi, ligesom de havde lært at samarbejde i et forpligtende fællesskab om udvikling af konkrete produkter.

Så lige her blev alle bekymringer om for lange skoledage gjort til skamme.

Vi vil derfor opfordre alle lærere, elever og forældre til at bruge maden og dens mange facetter på skolen og i dagligdagen til at lære børnene om mad og sundhed.

Elever skal vide, hvordan de får noget ordentligt i maven og bedre brændstof til hjernen, så de bliver endnu skarpere og skrappere, om de så drømmer om at blive atomfysiker, tømrer, sygeplejerske eller kok.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden