Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

tegning: Philip Ytournel

tegning: Philip Ytournel

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Visumafslag udstiller Danmark som et lille, bange land

Udlændingeservice er blevet ekstremt påpasselig med at udstede visum til syriske statsborgere. Det går også ud over forskere og modarbejder vores officielle udenrigspolitik.

Debatindlæg

Dialog med de arabiske lande har siden 2003 været en del af Danmarks udenrigspolitik og en stor budgetpost under Det Arabiske Initiativ.

Desværre oplever vi, ligesom andre danske civilsamfundsorganisationer og akademiske institutioner, der arbejder med Mellemøsten, at det bliver sværere og sværere at få statsborgere fra arabiske lande hertil.

Deres ansøgning om visum bliver enten afvist eller forhalet.

Det gælder især syrere. Siden Flygtningenævnet i september 2013 ændrede sin praksis, så der nu gives asyl til alle syrere fra farlige områder – hvilket i realiteten betyder næsten hele Syrien – er Udlændingeservice blevet ekstremt påpasselig med at udstede visum.

På den måde bliver en lempelse af reglerne i den ene instans til en skærpelse af den mur, vi reelt sætter op over for ikke-vestlige udlændinge, der vil besøge Danmark.

Gatekeeperen, der træffer beslutninger om de enkelte ansøgninger, er Udlændingestyrelsen.

For os i Danmark er krigen i Syrien i forvejen mindre og mindre interessant, og den skal helst holdes på afstand. I vores frygt for at en enkelt syrer skulle finde på at flygte til Danmark, har vi skabt en forhindringsbane af dimensioner.

For en organisation som Danmission, der arbejder med dialog og sameksistens sponsoreret af den danske stat, er de strammede regler – eller rettere, de strammede fortolkninger af reglerne – katastrofal.

Ikke alene umuliggør det ofte dialogarbejdet.

Det sender også et signal til de pågældende partnere fra arabiske lande om et lille, bange land, der er alt andet end interesseret i dialog, forskningssamarbejde og gensidig forståelse og udveksling.

For at tage et eksempel: En ung syrisk kvinde, som skulle have været deltager i et dialogprogram arrangeret af Danmission, fik afslag på visum til Danmark, med den begrundelse at der kun gives visum til personer fra Syrien, hvis der er tale om livsnødvendige besøg.

Hun skulle blandt andet have lært om danske erfaringer med dialog og sameksistens. Den syriske kvinde skriver, at hun »blev meget chokeret«, da hendes ansøgning om at få dansk visum blev afvist »uden nogen anden grund, end at jeg var fra Syrien«.

Hun skriver videre, at hun føler, at hendes deltagelse har mistet sin betydning, da alle de værdier, som hun forventede at studere i dialogprogrammet, blev modsagt af visumafslaget.

Hun stiller afsluttende spørgsmålet: »Hvordan tror du, at de kan lære os om sameksistens og accept af andre, når de ikke kan acceptere at sameksistere med os blot for få dage?«.

Det er med stor ærgrelse og sorg, at hun meddelte, at hun trak sig fra programmet. Danmission har fået flere af disse henvendelser.

Akademiske samarbejder oplever de samme problemer. Roskilde Universitet huser et forskningscenter med fokus på Libanon og Syrien, hvor syriske forskere flere gange har måttet opgive at gennemføre planlagte besøg.

I et tilfælde var der tale om en meget prominent syrisk intellektuel, som mange regner for den vigtigste syriske skribent i dag og samtidig et ikon for menneskerettighedsforkæmpere i landet.

At vi ikke åbner vores arme med det samme for personer af den kaliber, sender et utrolig dårligt signal over for de folk vi – officielt – gerne vil støtte og hjælpe og over for den vigtige – og i stigende grad desperate – kamp for at skabe mere humane arabiske samfund, som de fører med livet som indsats.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Udenrigsministeriets mulighed for at blande sig i visumsager er i praksis meget begrænset.

Men kan det være rigtigt, at det er Udlændingestyrelsen, der afgør, hvilken form for politik Danmark i praksis fører i forhold til et bestemt land?

Vi mener, at det er grænsende til racisme at udpege en gruppe borgere, nemlig syrere, som man uden anden grund end deres herkomst ikke vil give visum til Danmark.

Ikke bare er det uklædeligt for Danmark. Det modarbejder også den officielle danske udenrigspolitik. For hvordan kan vi have dialog med arabere, uden at araberne får lov at være til stede?

Vil Danmark have arabisk partnerskabssamarbejde, så skal vores statslige apparat også ville gøre noget for, at de tiltag, som er nødvendige, kan gennemføres uden urimelige komplikationer.

Det må være muligt, ligesom det er for erhvervslivet at operere med en Red Carpet Fast Track visaproces for nødvendige besøg fra udlandet, så de gæster, som har brug for at komme herop, kan få en ordentlig og hurtig behandling.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce