Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

tegning: Jørn Villumsen

tegning: Jørn Villumsen

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Hvor blev den liberale hippie af?

I virkeligheden har vi liberale brug for mindre Berlingske og mere hippieliberalisme.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Er liberalismen kun for den borgerlige Berlingske-læser, der bekymrer sig om friværdi, kreditværdighed og god gammeldags kultur?

Lad os indrømme det: Det er, hvad de fleste tænker om liberale.

Berlingske og friværdi har i virkeligheden ikke meget med liberalisme at gøre, men er, hvad der sker, når de borgerlige sidder tungt på liberalismen herhjemme. I virkeligheden har vi liberale brug for mindre Berlingske og mere hippieliberalisme.

Når det kommer til stykket, er liberalismen jo den eneste ideologi, der kan rumme et bredt udsnit af værdier.

Kun i liberalismen er der både plads til hippiernes kollektiv, småborgerlige sommerhuse og benhård kapitalistiske virksomheder, uden at disse er hinandens fjender. Så længe du ikke overtræder de helt grundlæggende frihedsrettigheder såsom ejendomsret og ytringsfrihed, så har du lov til at udfolde det samfund, du ønsker dig i fællesskab med dine ligesindede.

Men den danske liberalisme har i dag et problem: Den tegnes primært af borgerlige liberale. Derved bliver en enormt pluralistisk og flerdimensionel ideologi kogt ned til en borgerlig maggiterning.

Jeg er ærligt træt af at høre om boligejernes problemer, hvordan bilisten eller den øverste middelklasse føler sig presset, og hvordan de unge lømler skal lade være med at gå og spytte på gaden. Jeg og andre unge blev ikke liberale for at beskytte en presset middelklasse, sikre kernefamilien eller sikre god opførsel.

Der findes langt vigtigere problemer end det.

Liberalismen er jo i sig selv ikke borgerlig. På trods af hvordan dansk politik sættes op på en højre-venstre-skala, så er virkeligheden bare, at jeg som både politisk og værdimæssig liberal har lige så lidt til fælles med konservative som socialister.

Den åndsliberale er i dag som en hjemløs hippie, der af konservative kaldes åndsløs og naiv og af socialister kynisk og egoistisk.

Men liberalismen er, som den østrigske økonom F.A. Hayek skrev, en tredje vej, hvor frihedsrettigheder er koblet med ønsket om et samfund, hvor alle har plads til at leve livet, som de ønsker.

Det sjove er, at liberale traditionelt har været de progressive og nytænkende. Da John Stuart Mill som den første britiske parlamentariker kæmpede for kvindernes rettigheder, var det også med en stærkt værdipolitisk dagsorden om ligestilling.

Da Adam Smith skrev om frihandel, var det også med en værdimæssig dagsorden om tolerance, respekt og forståelse for andre kulturer og samfund.

Når man i dag udtrykker lignende tanker, stemples man som radikal.

Cepos og Liberal Alliance har på rigtig mange måder genoplivet den liberale økonomiske politik, som ellers i årtier kun har været en parentes i den politiske debat, men den liberale værdidebat mangler en genfødsel.

Den borgerlige liberalisme kommer til udtryk mange steder, men måske kraftigst når vi debatterer indvandring.

Liberales kritik af ikkevestlig indvandring begrænses nemlig ikke til de økonomiske årsager, der trods alt giver god mening i en velfærdsstat så stor som Danmark, og som blandt andet også blev formuleret af Milton Friedman.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Man kan ikke åbne de offentlige kasser og så frit lade folk komme hertil og komme på bistand.

Mange, der kalder dem selv liberale, leverer også en kulturel og religiøs kritik med kraftige nationalistiske og etnocentriske tendenser.

Det var lige præcis den stigende nationalisme og kulturkritik, F.A. Hayek forudså som resultat af indvandring – og mange af nutidens liberale har opfyldt den profeti til fulde.

Et er at være skeptisk over for ikkedemokratiske kræfter, men at dømme kollektivt ud fra religion eller tilhørsland uden troen på individets evne til at indordne sig i fremmede samfund er udtryk for en tankegang, der ligger langt fra den rige kosmopolitiske tradition udtrykt af liberale tænkere gennem tiden, heriblandt Adam Smith, Frédéric Bastiat og Thomas Jefferson.

Men den tradition er i det store og hele altså glemt i nutidig dansk politik. Tilbage står kun en skal af rettighedsliberalisme fyldt med reaktionære, borgerlige, middelklasseforherligende værdier.

Vi har indskrænket den liberale tradition til kun at beskæftige sig med rettigheder og derved vendt værdikampen ryggen.

Og når vi liberale ikke er i stand til at holde vores tradition i live, går meget tabt. Ikke alene glemmes den store historiske betydning, liberale har haft i at udforme den demokratiske, økonomiske og kulturelle verden, vi lever i i dag, men det fremmedgør også liberalismen for de mange mennesker, der ikke er småborgerlige forstadsborgere.

Sidste sommers konservatisme-/liberalismedebat var et eminent bevis på dette. Så snart konservative debattører kritiserede liberales ’åndsløshed’, sprang de liberale (med få undtagelser) straks til forsvar, for at fortælle, hvor borgerlige de var.

Straks kom de liberales store forkærlighed for god gammel dansk kultur på banen, og den borgerlige status blev dermed bevaret.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Tiden er kommet til et opgør med den borgerlige liberalisme. En ideologi så rig og mangfoldig skal ikke kun være lig Berlingske og friværdi, men også rumme kulturel frigørelse og flowerpower.

Man behøver ikke at være radikal for at hilse udlændinge velkommen, og man behøver ikke at være socialist for at ønske ligestilling.

Liberalismen var engang samlingspunkt for et bredt udsnit af værdier, der rakte så meget længere end den småborgerlige fokus på middelklasse, lav skat og ordentlig opførsel. Det kan den blive igen.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden