Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Jeg siger ja til rynker

Lige meget, hvor mange cremer vi bruger, bliver vi ældre og ældre. Hver dag. Det kan ingen creme lave om på. Hvorfor ikke bare acceptere måden, vi kvinder ser ud på?

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

’Jeg siger: Nej til rynker, nej til et trist udtryk, ja til et altid udtryksfuldt ansigt’, står der i en reklame for en ansigtscreme.

I andre reklamer tales der med rædsel om, når ’de fine linjer bliver til rynker’ – det må undgås for enhver pris! Ja, der skrives endda sange om rynkernes ulidelighed: »... glemme rynker, dobbelthager, håbe på, mit spejl bedrager ...« (Pia Raug: ’Regnvejrsdag i november’).

Men hvorfor skal vi egentlig sige nej til rynker? Lige meget, hvor mange cremer vi bruger, bliver vi ældre og ældre. Hver dag. Det kan ingen creme lave om på.

Kvinder bruger tusindvis af kroner på antirynkecremer, hårfarve (for vi må endelig heller ikke blive gråhårede!), ansigtsbehandlinger, slankemidler, plastikkirurgiske operationer, hårfjerningsmidler, hårplejemidler, og jeg ved snart ikke hvad, for at undgå at se ud som de nu engang gør.

Vor tids skønhedsideal tilsiger, at kvinder skal være høje, slanke, langbenede, have faste bryster af en vis størrelse og se ud, som om de er 20 år gamle – hele livet.

Nu er det strandtid, og man kan se, hvordan folk faktisk ser ud. Kvinder og piger i alle mulige forskellige former myldrer frem. Det er ikke ret mange kvinder, der kan leve op til skønhedsidealerne, og dem, der kan, er i aldersgruppen ca. 15-25.

Hvorfor i alverden skal kvinder i alle andre aldre absolut se ud som nogen på 20 år?

Kvinder over flere kontinenter bruger timevis på at være utilfredse med sig selv og deres udseende.

Unge piger og modne kvinder får spiseforstyrrelser i deres iver efter at leve op til et umuligt kropsideal, som fremhæver den slanke linje indtil det sygeligt tynde. Fotomodeller må kun være skind og ben.

Og amerikanske kvinder lader sig plastikoperere for at komme til at se ud som Barbie – en sygeligt tynd dukke!

Jeg har skam ikke noget imod, at kvinder farver deres hår og gør noget ud af sig selv, slet ikke. Jeg forlader sjældent selv huset uden makeup.

Men når piger og kvinder snydes af kosmetikindustrien og bliver syge af at forsøge at bestige den himmelske skønheds tinder, er der noget galt.

For godt 100 år siden blev kvinder spærret inde i korsetter, som ødelagde deres knogler og indre organer. Så kom kvindefrigørelsen: Først røg korsettet, dernæst bh’en. Og op gennem 70’erne og 80’erne skulle piger og kvinder ikke være flove over at vise sig frem – hvis man ikke turde det, var man ’hæmmet’ og ’kropsfjern’, og det var det værste, man kunne være.

Men så kom bh’en og kravet om den faste, slanke krop på banen igen, og vi er næsten tilbage ved udgangspunktet – kvinderne er slået hjem i ludo. I dag spærrer kvinder sig selv inde i et psykisk korset i deres stræben efter at ligne et umuligt ideal.

Hvad er det egentlig for et hysterisk skønhedsideal, der har bredt sig i hele den vestlige verden?

Og hvorfor skal vi stræbe efter evig ungdom, når det nu er et videnskabeligt faktum, at vi alle bliver ældre dag for dag? Jeg kan godt lide et ansigt med rynker. Jeg kan også godt lide et ansigt uden rynker.

Kvinder har jo hver sin skønhed, alle aldre har deres charme, og hvert ansigt fortæller sin historie. Da jeg for nogle år siden var folketingskandidat, skulle jeg have taget et portrætfoto til en valgplakat.

Jeg havde arrangeret mit hår, som jeg syntes, det skulle sidde, og havde taget en diskret makeup på.

Da jeg ankom til fotoseancen, hev stylisten omgående alle mine hårnåle ud og friserede mit hår i en anden frisure. En serie fotos blev taget.

Det bedste foto blev valgt ud – men ak! Fotografen havde retoucheret mine smilerynker om øjnene væk, gjort mine øjne større og mine tænder hvidere!

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

På billedet så jeg en fremmed dame med et køligt smil. Det lignede overhovedet ikke mig.

Jeg blev rasende og nægtede at bruge billedet. I stedet valgte jeg et foto, hvor jeg var tre år yngre – men her havde jeg i det mindste mine rynker intakt. Og dermed blev det fotoet med rynkerne, der kom op at hænge i lygtepælene i stedet.

Reklamen ’Jeg siger nej til rynker, men ja til et altid udtryksfuldt ansigt’ er en selvmodsigelse. Det er jo netop rynkerne, der gør et ansigt udtryksfuldt. Smilerynkerne fortæller om vores kærlighed og varme. Bekymringsrynkerne fortæller om svære tider.

Alle rynker fortæller deres del af et menneskes historie.

Vi skal være vores ansigt og vores krop bekendt. Og hvis vi har det godt med os selv, får vi en god udstråling. Det er det, der menes med, at skønhed kommer indefra.

Kære piger og kvinder: Hop ud af korsettet og glæd jer over, at jeres spejl taler sandt!

Det gælder om at nyde øjeblikkets skønhed – for vi forandrer os hele tiden.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden