Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Førende ghetto-forsker: »Drop nu jeres syge ghettolister, Danmark«

Ghettolisterne er faktisk med til at skabe ghettoer, siger Loïc Wacquant.

Debatindlæg

»Det er vanvittigt at tale om ghettoer i en velfærdsstat som den danske. Der findes ikke ghettoer i Danmark. Når den danske regering udarbejder lister over socialt udsatte boligområder og udgiver dem årligt, så er det ikke kun udtryk for en syg tankegang, der er også tale om en idiotisk politik, der i sidste ende skubber de socialt udsatte områder længere ned i mudderet. Det bliver i sidste ende en selvopfyldende profeti. Det er en bekymrende tendens, som vi desværre har set over det meste af Vesteuropa de seneste to årtier«.

Advarslen kommer fra den internationalt anerkendte franske sociolog Loïc Wacquant, der herhjemme er mest kendt som Pierre Bourdieus samtalepartner i bogen ’Refleksiv sociologi’.

Han er i den kommende uge i Danmark i forbindelse med den danske oversættelse af hans bog ’Byens udstødte’, der netop handler om socialt udsatte områder i henholdsvis USA og Frankrig.

Og skal han karakterisere de skiftende danske regeringers håndtering af de socialt udsatte områder, så dumper både den tidligere og den nuværende regering med et brag.

»Jeg forstår ikke, at I udarbejder ghettolister i Danmark – eller lister over socialt udsatte områder, som de officielt bliver kaldt. Det er ødelæggende for de 33 boligområder. For hvad sker der, når vi kalder et område for en ghetto? Beboere med job, de veluddannede og de med ressourcer flytter væk så snart, de kan komme til det. For hvem har lyst til at sige på arbejdet, til en jobsamtale eller på studiet, at man bor i en ghetto? På den måde straffer man de velfungerende beboere i de udsatte områder, og tilbage står de svageste, de syge og de kriminelle. Min opfordring til de danske politikere er derfor: Drop jeres syge ghettolister«.

Der er tale områder, hvor koncentrationen af eksempelvis kriminalitet og arbejdsløshed er langt højere end andre steder i landet. Hvad er der galt i at kalde en spade for en spade?

»Jeres regering kalder jo netop ikke en spade for en spade. Lad os tage et kig på nogle af de kriterier, som ligger bag definitionen på en ghetto eller et udsat område i Danmark. Her fokuserer man på høj arbejdsløshed, høj kriminalitet og antallet af folk med anden etnisk baggrund end dansk. Men hallo, et område med høj arbejdsløshed eller kriminalitet er ikke en ghetto. Det er et område med høj arbejdsløshed eller kriminalitet«.

Så det er bare et spørgsmål om semantik?

»Langtfra. For italesættelsen har stor betydning. Lad os derfor starte med at se på, hvad en ghetto historisk set er for en størrelse. Ghettoen i klassisk forstand var et område for segregerede jøder i renæssancen. Alle jøder var tvunget til at flytte i ghettoer i distrikter, som kun var for jøder. I disse ghettoer udviklede jøderne parallelle institutioner inden for politik, handel, tro og uddannelse. Det er ikke det, vi ser i de udsatte områder«.

Men højrefløjen i Europa siger jo netop, at disse områder udvikler sig i retning af parallelsamfund…

»De seneste to årtier har de vestlige regeringer været underlagt det, jeg kalder en panikdiskurs. Ghettodebatten er koblet på frygten for islam. Man taler om muslimske områder. Faktum er bare, at der ikke findes et eneste sted i Frankrig, Sverige eller Danmark, hvor der er opbygget lignende parallelle institutioner som dem, jøderne havde. Jeg har endnu til gode at se beviset for disse parallelle institutioner. De findes ganske enkelt ikke. Ghettodebatten har været brugt til at skabe en fortælling, der indgyder frygt i befolkningen, og det er lykkedes«.

Loïc Wacquant mener, at de udsatte områder i Danmark er det modsatte af ghettoer.

»Når såvel danske som franske politikere taler om ghettoer, så taler de primært om områder, hvor der er en høj koncentration af udlændinge. Men forskningen viser, at folk med anden etnisk baggrund end dansk eller fransk bliver mere og mere spredte. De klumper sig mindre og mindre sammen. Fortællingen om ghettoen de seneste 20 år har været, at muslimer finder sammen i de her områder, fordi de gerne vil opbygge deres egne institutioner. Det er et hult argument«.

Det gør da ikke disse områder mindre socialt udsatte?

»Det gør dem ikke mindre socialt udsatte, men det gør dem til alt andet end ghettoer. I begrebets oprindelige forstand kan du ikke flytte ud af en ghetto. Jøderne måtte ikke flytte ud, det samme gjaldt afroamerikanerne tidligere i USA. Selv hvis de fik et job og tjente flere penge end tidligere, var de tvunget til at blive boende i ghettoen. Det er ikke tilfældet i et eneste land i Europa. Så snart der er økonomi til det, flytter man væk. En ghetto, der tillader folk at flytte ud, når der sker et socialt løft, er per definition ikke en ghetto. Og så er forekomsten af segregering og vold langt mindre udbredt end i de amerikanske ghettoer. Der er ikke tale om ghettoer – men antighettoer i Danmark«.

Men det løser på ingen måde problemerne i de udsatte boligområder, hvis regeringen blot droppede listen. Hvad foreslår du, der skal gøres i stedet?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Fortællingen har været, at muslimer finder sammen, fordi de gerne vil opbygge deres egne institutioner. Det er et hult argument

»Først og fremmest forsøge at inkludere disse områder i den nationale handleplan for arbejdsløshed, kriminalitet og uddannelse. Den danske regering bliver nødt til at designe en politik, der løfter områderne i stedet for at tale dem ned. Hvis den danske regering begyndte at kalde disse områder med høj arbejdsløshed for ’områder, der mangler job’, eller ’områder, hvor skolerne og boligerne skal forbedres’, vil fokus være på at forbedre disse problemer. Er der tale om høj kriminalitet, jamen, så tal om høj kriminalitet, og design en politik, der skal forebygge kriminaliteten i disse områder. Målret indsatsen under den nationale indsats, men lad for guds skyld være med at smide dem på lister og italesætte dem som ghettoer. Brug penge på at forbedre boligforholdene, sørg for, at folk med job flytter til via en aktiv boligpolitik, og skab job til beboerne. Men først må stigmatiseringen stoppe«.

Ifølge den franske sociolog bidrager politikerne til at gøre de socialt udsatte områder mere elendige.

»Det er ikke gået op for politikere og journalister i Vesten, hvor stigmatiserende det er, når særlige områder bliver stemplet som farlige no-go-områder. Den almindelige dansker vil undgå området, når det er på den pågældende liste, medierne vil skrive om udfordringerne på afstand, og arbejdsgivere vil hverken åbne nye forretninger i området eller i stort omfang hyre folk, der kommer derfra. Politikerne bidrager til at ødelægge områderne. Når man kalder dem ghettoer, indikerer man, at de har et andet moralsæt end det resterende samfund. Vi må diagnosticere og behandle problemet«.

Men kan man ikke sige, at det netop er det, regeringen gør med en sådan liste?

»Man italesætter områderne i en bestemt diskurs. Hvorfor er kriminaliteten i disse områder anderledes end i det resterende Danmark? I disse områder er der primært tale om gadekriminalitet og stofsalg blandt de unge. Men hvem mon de sælger til? De sælger i hvert fald ikke til hinanden, det ved vi. De sælger til middelklassen og overklassen uden for disse områder. Hvorfor slår vi kun på sælgerne og ikke køberne? Jeg siger ikke, vi ikke skal bekæmpe kriminalitet, det skal vi, men vi skal også være konsistente i vores indsats. Men ghettosnakken har også en langt mere alvorlig konsekvens«.

Hvilken?

»Når man taler om ghettoer, og at det kun er samfundets bund, der kan holde ud at leve der, så påvirker det ikke kun samfundets syn på disse 33 områder, men også beboerne, der bor der. For ingen vil bo i en skraldespand. Men når man i medier og på gaden hører, at man lever i en skraldespand, så skaber det et mindreværd og splid i lokalsamfundet, fordi man distancerer sig fra sine naboer, som man ikke vil kendes ved. Beboere, der arbejder uden for de socialt udsatte områder, vil sige til deres kolleger: »Jeg er ikke ligesom de andre, der bor der, jeg er god nok«. Det skaber også et frirum for kriminalitet«.

Hvordan?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Når der bliver begået noget kriminalitet, tænker den enkelte, at det ikke er hans problem, fordi han ikke føler et tilhørsforhold og et ansvar for området. Og når politikere igen og igen taler om ghettoer, så skræmmer det også taxachaufførerne, der ikke længere vil køre derud. Når denne form for service forsvinder, sker der en direkte isolation. Og det har endda en institutionel påvirkning, når vi taler om den farlige ghetto. Politiet, socialarbejdere og sundhedsfolk begynder også at se anderledes på beboerne i områderne. Det er ikke ubetydeligt, hvordan vi italesætter problemerne«.

Glemmer du ikke det individuelle ansvar, som de enkelte beboere i disse områder har?

»Da den finansielle krise kom, var der ingen, der pegede fingre ad overklasseområderne og talte om de velhavendes individuelle ansvar for at have ødelagt verdensøkonomien. Det er let at sige, at alle bærer deres egen skæbne, men bor du i et område med dårlige job og dårlige skoler, kan du have taget alle de rigtige beslutninger og alligevel ende som arbejdsløs. Men nu hvor politikerne elsker at tale om personligt ansvar, vil jeg gerne tale til de danske politikere, som er ansvarlige for, at beboersammensætningen er, som den er, i disse 33 områder: Stop den dæmoniserende og idiotiske ghettosnak, og iværksæt initiativer, der kan løfte områderne«.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce