Tegning: Jørgen Saabye

Tegning: Jørgen Saabye

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Omskæring er ikke for børn

Omskæring af små, forsvarløse børn bør vente til de er blevet myndige.

Debatindlæg

I forbindelse med høringen på Christiansborg 22.10. om drengeomskæring er det særdeles relevant at lægge pres på politikerne og udbede sig et svar på, hvornår der indføres en nedre aldersgrænse for indgrebet.

Omskæring har sit udgangspunkt i oldtidens Egypten, hvor man mener, at jøderne tog skikken til sig og med sig videre. Omskæring er vidt udbredt inden for islam – sandsynligvis fordi det fortælles, at Muhammed selv var omskåret, selvom omskæring ikke konkret nævnes i Koranen.

Danmark har tilsluttet sig FN’s børnekonvention, hvori der i artikel 23, paragraf 3 står: »Deltagerstaterne skal tage alle effektive og passende forholdsregler med henblik på afskaffelse af traditionsbundne ritualer, som er skadelige for børns sundhed«.

Formuleringen er klar. Alligevel kan man i Danmark som f.eks. jødisk rabbiner og dermed lægmand straffrit bortskære forhuden på umyndige drengebørn udelukkende af kulturelt-religiøse årsager. Dette er en klar tilsidesættelse af det ellers universelle princip om altid at tage mest muligt hensyn til ethvert barns tarv.

Mange andre steder i samfundsdebatten taler man om ligestilling, men mærkeligt nok sætter kun få spørgsmålstegn ved, hvorfor piger og drenge ikke for længst er ligestillet i denne sag. Ved den mest almindelige og mildeste variant af pigeomskæring, sunna, fjernes forhuden omkring klitoris.

Hvis man ved et middagsselskab argumenterede for, at denne form for pigeomskæring ’ikke var så slem endda’, ville man sandsynligvis aldrig mere blive inviteret. Alligevel er det stadig socialt acceptabelt at bifalde afskæring af drengebørns forhud.

Tilhængere af omskæring henviser hyppigt til det faktum, at man har udført indgrebet i tusindvis af år. Men argumentet er ubrugeligt, al den stund det samme gør sig gældende for omskæring af piger. Som en mandlig skribent med jødiske forældre desuden bemærkede, bliver en forbrydelse ikke retfærdig eller bare tilladelig af at blive gentaget i årtusinder.

Vi finder det sært, at omskæringsritualet haster så voldsomt, at det partout skal gennemføres, mens barnet er lille og forsvarsløst. Hvis man føler for det, skal man naturligvis på et informeret grundlag – modsat det umyndige barn – frit kunne blive omskåret som voksen.

Men i Danmark vil indgrebets popularitet med stor sandsynlighed være stærkt begrænset. Paradoksalt nok fratager man drengen den religionsfrihed, man selv påberåber sig. Barnet vil for altid være mærket. Forhuden vokser ikke ud igen og kan aldrig genskabes. Religionsfrihed indebærer også retten til helt at være fri for religion, og hvad der måtte følge med, hvis man ønsker det.

Et sted må grænsen trækkes for, hvilke ritualer et moderne samfund kan acceptere. Religionsfriheden bør ikke længere kunne tilsidesætte børns lov- og konventionssikrede ret til beskyttelse. Det er en forældet opfattelse, at man har ret til at gøre med sine børn, som man vil, så længe man gør det i en god mening.

Man har med fjernelsen af revselsesretten i 1997 kriminaliseret enhver form for vold mod børn, så selvfølgelig må man heller ikke amputere et stykke af en umyndig drengs kønsorgan af hensyn til hans forældres religion.

Omskæring er et udtryk for en besynderlig kulturrelativisme, hvor individets rettigheder justeres efter tilhørsforhold.

Hvordan kan man frakende børn af jødiske og muslimske forældre deres juridiske krav på beskyttelse, mens børn af for eksempel kristne og ateister er individer, der i alle henseender skal beskyttes?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvis man skærer et stykke velfungerende forhud af – og med velfungerende mener vi et organ med den allerhøjeste grad af funktion i forbindelse med onani og sex – krænker man drengens ret til kropslig og seksuel integritet.

Man krænker hans ret til at forblive beskyttet og intakt gennem barndommen, så han sidenhen kan forme sit liv, sit sexliv og sin identitet.

Danske drengebørn bør – uanset deres baggrund – ydes samme fremragende beskyttelse og have samme klare rettigheder som pigerne i forbindelse med indgreb på kønsdele.

Straffelovens paragraf 245 a lyder: »Den, som ved et legemsangreb med eller uden samtykke bortskærer eller på anden måde fjerner kvindelige ydre kønsorganer helt eller delvis, straffes med fængsel indtil 6 år«.

Hvordan kan en lov i et ellers ligestillet land som Danmark eksplicit kun indbefatte det ene køn?

Hvorfor tillader vi særlige religiøse grupperinger at bortskære forhuden på raske drengebørn?

Det skyldes en kulturrelativ fortolkning af loven. Det har alvorlige konsekvenser for drengebørn i Danmark, der er så uheldige at være født af mødre med en bestemt tro.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

De to største danske lægeforeninger, Den Almindelige Danske Lægeforening og Dansk Selskab for Almen Medicin, mener begge, at omskæring som minimum bør udsættes, til individet er myndigt, alene af den grund at omskæring er et irreversibelt fysisk indgreb.

Man krænker barnets ret til en intakt krop og forbryder sig mod internationale konventioner på området. Det er samtidig oplagt kønsdiskriminerende og en uacceptabel religiøs mærkning.

Vi skal bede om, at disse fakta tages meget nøje i betragtning ved den kommende høring i Folketinget ved Tværpolitisk Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed og Rettigheder.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce