Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tegning: Per Marquard Otzen

Tegning: Per Marquard Otzen

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Nu må al den skærmsnak stoppe

Hvorfor kan vi ikke klappe computeren sammen og kigge hinanden i øjnene?

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kender I det? Man tror, man er i gang med en samtale.

Det kan være i klasseværelset, på arbejdet, derhjemme eller midt i en gåtur. Man taler med hinanden, eller måske snarere til hinanden, men der er ikke meget samtale over det.

Begge talepartnere har deres øjne rettet mod skærmen. Ja, I ved, skærmen: smartphonen, computeren, iPaden etc.

Der tales lystigt, men samtidig med kigger begge på den forlystende skærm.

Vi senmoderne mennesker er så udviklede, at vi kan multitaske i alle situationer. I denne situation, skærmsnak.

Det er i hvert fald ikke en skærmsamtale. For hvor meget er man i stand til at høre, mens man sidder og tjekker mails?

Det er begrænset. Det er i hvert fald ikke en givende samtale, man får ved skærmsnakken. Men hvad kan man gøre ved det?

Jeg tager mig selv i at gøre det daglig. Jeg sidder i klasselokalet, kigger på min computerskærm, mens min sidemand kigger på sin iPhone-skærm.

Vi snakker om løst og fast. Eller vi skærmsnakker. Det bliver aldrig til mere. I hvert fald ikke mens vores øjne er rettet mod hver sin skærm.

En gang imellem vågner jeg af zombietilstanden og tænker: Hvordan er det muligt for os at snakke sammen, når vi begge skal have vores fix, inden næste time starter? Hvorfor kan vi ikke klappe computeren sammen og kigge hinanden i øjnene?

På den ene side vil vi gerne snakke sammen, men af en eller anden grund kan vi ikke løsrive os fra skærmen, der er som en magnet på vores øjne.

Er vi nervøse for at gå glip af noget? Den begrundelse har man hørt før. Men den køber jeg ikke.

Jeg tror nærmere, det er et spørgsmål om, at man kan føle sig sårbar ved øjenkontakt. Der er et eller andet trygt ved at føre en ’samtale’, når øjnene er rettet mod en skærm. En sikkerhed.

Dette er ikke en kritik af hverken unge eller gamle.

Det er et spørgsmål. Oplever du også, at skærmsnakken spiller en større og større rolle i din daglige kommunikation med andre mennesker? Og er du ikke også træt det?

Det er jeg. Jeg er træt af overfladiske samtaler, men jeg er endnu mere træt af overfladisk skærmsnak.

Vi snakker hele tiden om at leve i nuet. Carpe diem. At leve i nuet er også at føre en samtale om ganske almindelige hverdagsting, mens skærmen er slukket.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden