Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Tegning: Per Marquard Otzen

Tegning: Per Marquard Otzen

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Selvfølgelig skal vi tegne Muhammed

Birthe Rønn Hornbech gør kritik af religion til noget, der ikke er legitimt.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Birte Rønn Hornbech (V) (Pol. 17.2.), Jens-André Herbener (Pol.dk 19.2.) og en hel del andre mener, man ikke skal bruge ytringsfriheden på måder, som kan såre muslimer. De spørger, hvorfor det er så vigtigt at tegne profeten Muhammed.

Når de kan spørge sådan, skyldes det, at debatten om Muhammedtegninger blev fuldstændig fordrejet helt tilbage i 2005.

Dagbladet Politiken skabte sammen med diverse politiske og religiøse strømninger og dagsordener den fortælling, at formålet med Jyllands-Postens 12 Muhammedtegninger var at håne, spotte og latterliggøre – for hånens egen skyld, uden at man havde en seriøs grund. Denne manipulation af virkeligheden har store og ulykkelige konsekvenser.

LÆS BIRTHE RØNN HORNBECHS INDLÆG

Baggrunden for de tolv tegninger var nemlig den, at Theo van Gogh, en hollandsk filminstruktør, var blevet myrdet på åben gade, fordi han havde hjulpet Ayaan Hirsi Ali, en omskåret kvinde, der var vokset op som troende muslim og oplevede islam som undertrykkelse, med at lave en islamkritisk film. Bl.a. om hvordan Koranen bruges til at legitimere vold mod kvinder.

Hirsi Ali måtte leve under jorden et år og derefter med livvagter. Denne terrorhandling og fatwaen mod Salman Rushdie gjorde, at der i 2005 var selvcensur i gære over hele Europa.

LÆS JENS-ANDRÉ HERBENERS INDLÆG

Det var grundlæggende frygten for mordtrusler, som dannede baggrund for de tolv Muhammedtegninger. En god måde at modvirke dette er faktisk at tegne og tegne igen!

Politikere ser ofte formel politisk magt som eneste faktiske magtform. Vi mangler en helhjertet forståelse for, at religion indeholder mange magtformer – nogle subtile, andre åbenlyse.

I Danmark er det lige så legitimt at ville gøre sig fri af religion som at være religiøs

For nogle mennesker repræsenterer islam en personligt undertrykkende magt. Det er en demokratisk værdi at værne om, at mennesker frit kan udtrykke sig gennem debat, kunst og happenings. Det er livsvigtigt i et demokrati at kunne ytre sig mod alle slags undertrykkelse uden at blive truet.

Hirsi Ali, Salman Rushdie m.fl. ytrede for 10 år siden, at det var en solidarisk handling med dem at tegne Muhammed. Det er derfor, det er vigtigt at blive ved. Der skal være plads til sådanne menneskers frihedskamp.

Kære Birte Rønn, din nuværende holdning bidrager til at undertrykke nødvendig religionskritik, fordi du gør den illegitim.

Du forstår de sårede muslimer, fordi du ikke selv bryder dig om at se Jesus forhånet. Brug din forståelse til at omfavne og trøste dem og forklar samtidig, at religionskritik og sårede følelser er religionsfrihedens pris.

I Danmark er det lige så legitimt at ville gøre sig fri af religion som at være religiøs.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

Forsiden