Det sker, at der blandt løstliggende saltlakridser, skrammel, nus og nøgler i frakkelommen også findes et par gyldne tyvere. Og så kan jeg komme til at købe en flødebolle med marcipanbund eller en økologisk løgpølsehotdog. Fordi jeg har lyst. Eller fordi jeg rasler som en sparebøsse i grisegalop, når jeg spæner gennem byen.
Det er en sag mellem mig og mit kalorieregnskab og min lommeuld. Mellem mig og min dårlige smag. Og under ingen omstændigheder noget, der rager andre.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
