Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

tegning: Mette Dreyer

tegning: Mette Dreyer

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Socialdemokraterne har det mest i munden

Socialdemokraterne giver den gerne som nogle hårde hunde over for antidemokrater og udenlandske kriminelle. Men vi mangler stadig at se, at de handler.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det har de sidste knap 4 år været interessant at følge statsministerpartiet, Socialdemokratiet, når talen er faldet på udlændingepolitik.

For her har regeringens politikere i høj grad været leveringsdygtige i sniksnak. Meldinger, der lyder påfaldende hårde, lige når man hører dem, men som ikke kan stå for en nærmere prøve.

Under valgkampen har en islamist forståeligt nok vakt vrede og opstandelse, da han for rullende kameraer på TV 2 News opfordrede til, at danske muslimer ikke stemte. Han fik også flere gange sagt »Til helvede med grundloven«.

Samme person mente i øvrigt, at Danmark selv var skyld i den frygtelige terror, der ramte os i februar. Den rabiate gruppe Hizb ut-Tahir opfordrer også herboende muslimer til at blive væk fra valglokalerne på valgdagen.

Af uvisse årsager var det fødevareminister Dan Jørgensen (S), der blev sat til først at kommentere sagen. Ifølge pressen »tordnede« han og sagde, at muslimer, der ikke kan lide vores demokrati, må slå sig ned i et andet land. Men hvad ville han rent faktisk gøre? Intet.

»Det paradoksale er, at når vi har ytringsfrihed, kan man ikke gøre noget ved det. Men det er oplagt at tage kraftigt afstand fra det«, sagde Dan Jørgensen til BT.

Selvfølgelig har vi ytringsfrihed, men vi har også en grundlov. Og i den står der, at foreninger, der virker ved vold eller anstifter til vold, skal opløses ved lov. Det gælder for eksempel Hizb ut-Tahrir, der flere gange har opfordret til drab på jøder. Dansk Folkeparti har derfor gentagne gange forsøgt at få foreningen gjort ulovlig, men skiftende justitsministre har sat en stopper for, at det overhovedet forsøges prøvet ved en domstol.

Under et interview med TV 2 sagde justitsminister Mette Frederiksen (S) da netop, at regeringen ønsker, at organisationen ikke findes i Danmark. Men få det prøvet ved en domstol? Det sker ikke.

Regeringen har i denne sag heller ikke forholdt sig til, at en alt for stor indvandring på for kort tid har været en bremseklods for vellykket integration – det er trods alt nemmere at integrere én end 1.000.

Antallet har altså stor betydning for f.eks. udviklingen af parallelsamfund, som giver grobund for antidemokratiske og ekstremistiske holdninger. Regeringen kommer med dundertale uden vilje til at tage fat om problemets rod. Og det ser man desværre ofte.

Regeringen kommer med dundertale uden vilje til at tage fat om problemets rod. Og det ser man desværre ofte

Tag nu skoleområdet. Her sagde Helle Thorning-Schmidt i 2010, at »når jeg ser en 13-årig med tørklæde, så provokerer det mig. Det er mærkeligt, og det er fremmed i forhold til dansk kultur«.

En udmelding, som hun – godt nok hårdt presset – stod ved i 2014. Men vil Helle Thorning-Schmidt foretage sig noget på baggrund af sådan en melding? Nej, desværre ikke. Men hun har givetvis tænkt, at det lød meget godt i forhold til de mange danskere, som faktisk mener, at det er et problem, at helt unge skolepiger bærer tørklæde i folkeskolen.

Flere skoler har også ændret på de gode juletraditioner af hensyn til muslimske elever og (nok mest) deres forældre. Den socialdemokratiske undervisningsminister, Christine Antorini, meldte ud, at »det er noget pjat og udtryk for misforstået tolerance, når enkelte skoler sletter vers fra julesalmer og beder præsten om at lade være med at bede bønner til julegudstjeneste med skolens elever«.

Men har hun så gjort noget som helst ved problemet? Nej, desværre ikke.

Også når det gælder udenlandske kriminelle, som har begået endog meget grov kriminalitet, giver Socialdemokraterne den gerne som nogle hårde hunde. På vej hjem fra juleaften sidste år blev en ung kvinde og hendes kæreste brutalt overfaldet på Vesterbro i København.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

De to var på vej hjem, da de tilsyneladende helt umotiveret blev angrebet. De to havde nemlig julegaver med sig, men dem var overfaldsmændene ikke interesseret i. Kun den afstumpede vold.

Den unge kvinde blev blandt andet slået med en kædelås til en knallert. Hun fik flækket sin læbe i to stykker, blev syet med 16 sting og mistede en tand. Det har så efterfølgende vist sig, at en af dem, der blev sigtet for overfaldet, allerede to gange tidligere er blevet idømt såkaldt betinget udvisning.

En betinget udvisning betyder, at hvis den pågældende inden for en prøvetid begår ny kriminalitet, skal der være større mulighed for, at der sker udvisning.

SE OGSÅ

Men virkeligheden viser, at selv om man har fået en betinget udvisning, er det ingen garanti for, at man ryger ud, næste gang man begår noget kriminelt. I sagen om det unge par, der blev overfaldet, sagde Socialdemokratiets retsordfører, Trine Bramsen, at »forløbet lyder helt bemærkelsesværdigt, og det krænker min retssikkerhed. Hvor der konkret skal skrues, kan jeg ikke sige endnu. Men jeg kan lægge mig fuldstændig fast på, at det er helt urimeligt, og at det ikke kan være hensigten med loven«.

Blev vi meget klogere af den udmelding? Hård i filten, ja. Men handling?

Hvis konventionsforpligtelser forhindrer os i at udvise kriminelle udlændinge, kunne det jo også være konventionerne, den er gal med!

Så er det lige før, man foretrækker daværende justitsminister Morten Bødskovs skriftlige kommentar, da det lå fast, at den somaliske mand bosiddende i Gullestrup, der havde voldtaget en 10-årig pige, ikke blev udvist:

»Udlændinge, der begår alvorlig kriminalitet, skal udvises. Det er udgangspunktet og kan alene fraviges, hvis vores internationale forpligtelser kræver det«. Her indrømmer han i realiteten, at Socialdemokratiet anser de internationale konventioner for urørlige. De står over rimelighed og logik. Dem må vi bare finde os i. Men skal vi det?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvis konventionsforpligtelser forhindrer os i at udvise kriminelle udlændinge, kunne det jo også være konventionerne, den er gal med!

Eksemplerne viser, at der er behov for et helt grundlæggende anderledes fast greb om udlændingepolitikken.

Forhåbentlig kommer det med valget 18. juni.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden