Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Tegning. Anne-Marie Steen Petersen
Foto: Anne-Marie Steen Petersen

Tegning. Anne-Marie Steen Petersen

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Hvad er egentlig en værdig død?

Menneskelig værdighed handler ikke kun om at have kontrol over sine funktioner.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Argumentationen for at lovliggøre aktiv dødshjælp følger ofte nogle bestemte mønstre.

Et typisk eksempel er en udtalelse for nogle måneder siden fra formanden for Venstres Ungdom. Han sagde: »Som liberal er det en fundamental rettighed, at man har retten til at vælge mellem liv og død. Når jeg ser mennesker, der lider af frygtelige sygdomme, og som gerne vil slippe for deres smertehelvede, forstår jeg ikke, hvorfor vi ikke tillader en værdig død. Det er ikke en nem beslutning, men det forekommer mig ikke smart, at folk, der er i et smertehelvede, skal tage et reb med ud i en skov eller rejse til Schweiz, hvis de ikke ønsker at leve mere«.

Han siger netop det, som så mange raske mennesker siger om aktiv dødshjælp. De har svært ved at forstå, at det ikke for længst er lovliggjort. Når man har en fri vilje, må man også have »retten til at vælge mellem liv og død«, hedder det. Hvorfor tillader vi dog ikke »en værdig død«, så mennesker, der lider af frygtelige sygdomme, kan slippe for deres smertehelvede, for når de er i et smertehelvede, skal de ikke være tvunget til at hænge sig ude i en skov eller tage til et selvmordssted i Schweiz.

Og hvor er det virkelig frie valg henne, når et menneske er fortvivlet og bange og føler sig tilovers?

Ja, med den fremstilling er sagen enkel, og det bliver uforståeligt, at der ikke allerede er indført en lov om aktiv dødshjælp. For er der virkelig nogen, som er imod menneskers frihed til selv at bestemme? Hvem ønsker en uværdig død? Hvem synes, at mennesker skal være i et smertehelvede?

Hvem mener, at det er bedre, at mennesker hænger sig eller på en anden måde begår selvmord? Hvorfor har vi ikke fået styr på den slags og gjort det lovligt at hjælpe mennesker af med livet, når de er tjenlige til det?

Grunden kunne være, at det alligevel ikke er så enkelt, som det fremstilles. Uanset hvor liberal man er, er retten til at vælge mellem liv og død begrænset, for man kan måske vælge at dø, hvis man ikke vil leve længere, men man kan ikke vælge at leve, hvis man er ved at dø. Allerede her er vores mulighed for at ’vælge mellem liv og død’ altså halveret. Og hvor er det virkelig frie valg henne, når et menneske er fortvivlet og bange og føler sig tilovers?

Desuden: Hvad er en værdig død? Værdigheden har vel noget at gøre med det liv, der skal bringes til ophør. Men hvad er da et værdigt liv? Bliver et liv uværdigt, fordi et menneske ikke længere kan klare sig selv og for eksempel ikke kan styre sin gangfunktion eller vandladning, eller fordi det har mistet sine sanser eller sin tænkeevne?

At selve det at vurdere, om et menneskeliv er værdigt, kan være uværdigt

Kort sagt, bliver det uværdigt, når et menneske har brug for hjælp og omsorg? På den måde kan talen om ’et uværdigt liv’ snarere blive en værdiansættelse. Retfærdiggørelsen af såkaldt ’frivillig dødshjælp’ hviler mere på, at visse liv ikke er værd at bevare, end på, at der foreligger en anmodning.

Og smertehelvede? Det kan ikke blive værre. Her er det vigtigt at vide, at ganske få procent af de patienter, som anmoder om aktiv dødshjælp i Holland, begrunder det med smerter.

Langt hovedparten føler sig uønskede og tilovers. Hvordan skal de mennesker mødes, som har det sådan? Med et tilbud om, at de kan blive taget af dage? Vil det kunne opleves som en yderligere forstødelse, en indirekte besked om, at de kan undværes?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Jeg mener, at det er godt, at vi har en lovgivning, der stadig fastholder en barriere i straffeloven og ikke tillader, at vi tager patientens liv under visse betingelser, hvor det altid vil blive et skøn, om de betingelser er opfyldt.

Vi bør fastholde, at menneskelig værdighed ikke kun knytter sig til, at man har kontrol over sine funktioner, men også til, hvordan vi behandler de svageste. At værdighed også har at gøre med den medmenneskelighed og kultur, vi ønsker, der skal være i vort fællesskab.

At selve det at vurdere, om et menneskeliv er værdigt, kan være uværdigt. At man ikke fjerner lidelsens problem ved at fjerne den, der lider. At valgfriheden kan være tilsyneladende. At al talen om, at døden vel er vores egen og vores eget valg, ser bort fra, at valg i vigtige spørgsmål altid påvirkes af de relationer og sammenhænge, det menneske er sat i. At det er retten til at være til besvær, som står på spil. At der er store afgrænsningsproblemer i Holland og Belgien. At man oplever et andet syn på svage og handikappede og en næsten forventet argumentations-glidebane, hvor der – som i Belgien – er vedtaget en lov om også at give aktiv dødshjælp til spæde handikappede og demente.

For hvorfor skulle mennesker, der ikke selv kan vælge aktiv dødshjælp, men som efter omgivelsernes mening har et uværdigt liv, dog ikke også kunne blive ’udfriet’? Det, der kan være svært at forstå, er hvor ureflekteret der indimellem bliver argumenteret for en lovliggørelse af at hjælpe mennesker af med livet.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden