»Strandbredder og andre kyststrækninger er åbne for færdsel til fods, kortvarigt ophold og badning (...). Offentlighedens adgang må ikke forhindres eller vanskeliggøres«.
Meningen med paragraf 22 i naturbeskyttelsesloven er klar nok: Der er og skal være fri adgang til kysterne omkring Danmark, uanset hvem der er ejer af en given strandgrund.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
