Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tegning: Per Marquard Otzen

Tegning: Per Marquard Otzen

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Læger skal ikke ændre flygtninges diagnoser, fordi politikerne får ondt i maven

Lægers diagnoser er ikke mavefornemmelser, der resulterer i en diagnosekode.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dansk statsborgerskab er ikke en sygdom, der kræver diagnose, og posttraumatisk stress-syndrom (ptsd) er ikke en politisk beslutning. Lyder logisk, men ikke for politikere. På flygtningeområdet er der fri politisk leg, hvor man kan markere politiske forskelle. Desværre medfører det hyppige sammenstød med fagfolk.

Den seneste uge har der været kritiske regeringsrøster i pressen: For mange flygtninge får dispensation til dansk indfødsret på grund af ptsd. Det er altid tungsindigt, når politikere har klare holdninger og stærkt begrænset indsigt.

NK lufter tanken om, at læger er for rundhåndede med at uddele diagnosen - med det resultat, at alt for mange flygtninge får uretmæssig dispensation

Budskaberne forenkledes yderligere af journalistiske tilsnigelser: Ptsd ligestilles med stressdiagnose. Ptsd kan påvirke hjernens kernefunktioner: forstyrrelser i hukommelsen og indlæringsevnen, og der er tale om en væsentlig mere invaliderende tilstand end den midlertidige belastning, der forbindes med stress.

Det nye medlem af Indfødsretsudvalget Naser Khader (NK) har efter første møde trukket ekspertkortet: erfaren politiker med speciel indsigt, der derfor kan så alvorlig tvivl om lægelige eksperters bedømmelser af flygtninges symptomer: Ptsd er bare stress, der skal arbejdes væk.

LÆS ARTIKEL

NK lufter tanken om, at læger er for rundhåndede med at uddele diagnosen – med det resultat, at alt for mange flygtninge får uretmæssig dispensation. NK foreslår et uafhængigt ekspertpanel, der vurderer ansøgningerne, så det foregår objektivt og politisk tilfredsstillende.

Nu er det således, at lægers diagnoser ikke er mavefornemmelser, der resulterer i en diagnosekode.

Der er klare kriterier. Selv om politikeres arme er kortere end fagfolks, er det nok alligevel en god idé at opretholde en (kort) armslængde, så patienters diagnoser er noget, man lærer på universitetet, mens statsborgerskab er en politisk beslutning på baggrund af mavefornemmelser (og lægeerklæringer?).

Læger skal ikke ændre deres diagnoser, fordi politikerne får ondt i deres mavefornemmelser.

NK overser behændigt, at der faktisk er et internationalt unikt miljø af fagfolk i Danmark, der vurderer flygtninge mistænkt for at have ptsd som følge af krigsoplevelser og tortur. At så tvivl om deres kompetencer tilkommer ikke politikere.

Politikere forsøger at skabe et billede af en eksplosion i antallet af dispensationer, og lægerne er medskyldige. Sandheden er en anden: Den tidligere VK-regering besluttede, at PTSD ikke skulle være grundlag for dispensation – og dermed faldt antallet af dispensationer markant.

Den lægelige ekspertise til at undersøge og bedømme flygtninge findes kun i hovedstaden

Den efterfølgende regering lyttede mere til fagkundskaben på området og tillod, at ansøgere med særlig udtalt hukommelses- og koncentrationsbesvær kunne søge på den baggrund. Derfor steg antallet af dispensationer. Der var tale om en normalisering af beslutningsgrundlaget i forhold til den viden, der er på området.

Det er bekymrende, så skråsikkert politikerne fastsætter grænser for, hvor mange der kan få dispensation, når de faktisk ikke har viden om de mange ansøgere.

LÆS ARTIKEL

Noget andet er, at NK’s forslag om en uvildig instans faktisk er en rigtig god idé. Bare ikke af de grunde, som NK tror. Der har for ganske nylig, bl.a. af undertegnede, været forslag om en lignende instans til bedømmelse af de lægelige oplysninger, der lægges til grund for at tildele flygtninge humanitært ophold, men det vandt ikke politikernes gunst.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Når det stadig er en god idé, er det, fordi der er bekymring blandt læger og psykologer over måden, hvorpå politikerne anvender de lægelige oplysninger i dispensationsansøgninger. Der er tale om lukkede beslutningsrum, og som fagperson ser man kun, at de lægelige oplysninger ofte ikke danner grundlag for beslutningerne.

En anden grund til at lade et uafhængigt eksperthold vurdere ansøgningerne er, at flygtninge oplever en uhørt geografisk forskelsbehandling. Den lægelige ekspertise til at undersøge og bedømme flygtninge findes kun i hovedstaden, så de fleste flygtninge, som altid placeres i provinsens mest lægefattige områder, ansøger ofte uden en ordentlig lægeerklæring.

Justitsministeriet ved, hvor utilstrækkelige lægelige oplysninger der foreligger til hovedparten af ansøgningerne, men gør ikke forsøg på at ændre praksis. Med en uafhængig instans vil hovedparten af ansøgerne kunne se frem til at få en kvalificeret bedømmelse.

Lige nu etableres et nyt selskab for indvandrersundhed, der vil kunne bidrage til at etablere en kvalificeret vurdering af flygtninge med helbredsproblemer og uden politiske diagnoser.

Vil du være sikker på ikke at gå glip af det seneste fra Politiken Debat, kan du ‘følge’ Debat på din Politiken-profil. Det eneste du skal gøre er at klikke på ‘Følg’-knappen i toppen af denne artikel og vælge Debat. Derefter vil de seneste artikler fra Debat helt automatisk dukke op i Din Strøm på forsiden af Politiken, når du er logget ind på politiken.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden