Tegning.Per Marquard Otzen

Tegning.Per Marquard Otzen

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Hvorfor giver Politiken hele tiden mikrofonen til Cepos

Den ultiliberale tænketank Cepos skygger for en seriøs debat om dansk økonomi.

Debatindlæg

Det undrer mig, at Politiken igen og igen giver ordet til Cepos, når avisen behandler emner af økonomisk art.

Cepos er en ekstremt ultraliberalistisk politisk tænketank. Hvorfor er det dem, der skal have den privilegerede position at tolke på økonomiske nyheder? Tolkningerne er jo aldrig interessante.

De er altid afspilninger af de samme ideologiske dogmer om mindre stat, lavere skat og mere frit spil til kapitalen.

Således også tirsdag 13.10. Her bragte Politiken en artikel, hvis hovednyhed præsenteres som en decideret mytedræber, hvad den efter min mening er, i hvert fald for langt de fleste borgere.

Artiklen, der refererede en ny undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, viste, at Danmark langtfra ligger i toppen, når det drejer sig om skat på arbejde.

Med en marginalskat på 42,5 procent for gennemsnitslønnede ligger Danmark langt fra lande som Belgien, Østrig, Tyskland og Frankrig, hvor beskatningen er omkring 60 procent eller mere.

Også for højtlønnede er den danske beskatning klart lavere, end det er tilfældet i en række andre lande, bl.a. Belgien, Sverige og Italien.

Nyheden om de lave danske skatter på arbejdsindkomster garneres med interviews med ’folk på gaden’, der udtrykker stor overraskelse over undersøgelsens resultater.

Men først og fremmest er det Mads Lundby Hansen fra Cepos, der får spaltepladsen. Faktisk fylder et interview med ham ca. halvdelen af artiklen.

Hans budskab er, dels at vi jo også betaler andre skatter end indkomstskat i Danmark – og ja, det er naturligvis rigtigt, men undersøgelsen gik altså på den direkte beskatning af arbejdsindkomster.

Dels er budskabet – naturligvis, det er jo Cepos, der spørges – at skatten, især topskatten, skal sættes ned. Om topskatten får han sagt, at den efterhånden kun betales af akademikere og derfor virker som en skat på uddannelse.

Cepos er en ekstremt ultraliberalistisk politisk tænketank. Hvorfor er det dem, der skal have den privilegerede position at tolke på økonomiske nyheder?

Hvilket i Cepos-optik er uretfærdigt. Undertegnede mener tværtimod, at en sådan skat på uddannelse bør ses som særdeles retfærdig, fordi den modsvarer, at unge under uddannelse modtager gratis uddannelse og SU.

Her som andre steder nævner Cepos- repræsentanten kun skattelettelse som noget positivt, ikke hvad der vil være sandsynlige negative konsekvenser af skattelettelserne. F.eks. fjernelse af SU og indførelse af betaling for uddannelse.

Min kritik af Politiken for dækningen af denne nyhed er, at man ved at række mikrofonen til Cepos ikke får nogen seriøs debat af det opsigtsvækkende resultat. Cepos’ reaktion er triviel, ideologisk og grænsende til det idiotiske:

’Nå, har vi lav skat i Danmark? Jamen så må vi gøre den endnu lavere!’.

Vi får ingen seriøs debat af, om det er godt eller dårligt for Danmark at have et relativt lavt skattetryk på arbejde?

Om noget af den hidtidige diskussion om skat og arbejde har bygget på forkerte præmisser?

Om vi danskere har nogle forkerte opfattelser af, hvordan Danmark adskiller sig fra andre europæiske lande?

Og vi kommer slet ikke i nærheden af det kætterske spørgsmål: om vi måske burde sætte indkomstskatten lidt op for at undgå de smertelige besparelser på uddannelser, social sikring, børne- og ældreomsorg og alle de andre områder, der mere eller mindre systematisk rammes af nedskæringer.

Vil du være sikker på ikke at gå glip af det seneste fra Politiken Debat, kan du ‘følge’ Debat på din Politiken-profil. Det eneste du skal gøre er at klikke på ‘Følg’-knappen i toppen af denne artikel og vælge Debat. Derefter vil de seneste artikler fra Debat helt automatisk dukke op i Din Strøm på forsiden af Politiken, når du er logget ind på politiken.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

Forsiden

Annonce